"Den fineste Langoa Barton jeg mindes at have smagt": WineCellarInsider. Dens "her-kommer-jeg stil", som Decanter udtrykker det, er i tråd med årgangens grundkarakter. Det er stadig en arketypisk, traditionel vin med stor frugtkoncentration og et væld af nuancer, men der er mere umiddelbar, sprød friskhed og åbenhed, og tanninerne er "i filigran-format" (James Suckling). Den har stort udviklingspotentiale, men vil nok være lidt mere tilnærmelig som yngre end ofte. "Great stuff": Decanter. 2019 har lidt mere dominans af Cabernet Sauvignon end ofte: 67% + 26% Merlot og 7% Cabernet Franc. Merlot er høstet 21-26/9 og Cabernets 30/9-8/10. Årgangen er lagret i 60% nye barriques.
Château Langoa Barton er et af de meget få slotte, som stadig drives af samme familie som ved klassifikationen i 1855. Den oprindeligt irske familie har været i vinbranchen i Bordeaux siden 1722. Slottet Pontet Langlois blev købt i 1821 og omdøbt til Langoa Barton. Familien erhvervede senere Leoville Barton, som aldrig har haft slotsbygninger og kældre, så vinen laves fra andre marker men samme sted. Anthony Barton, der havde haft styrepinden fra 1983, overlod ansvaret til sin kone Lilian i 2010, da han blev 80 år, og døde i januar 2022. Børnene Damien og Melanie er ved gradvist at overtage.
Markerne er på 20 ha. og ligger lidt syd for Leoville Barton's, tæt på centrum af AOP St. Julien. Deres jordbund er dybt grus og grus over ler, som mest vender let nord-vest; derfor lidt køligere jord og en ret høj andel Merlot vinstokke, som gradvist er øget noget gennem årene. Plantningerne er nu 57% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 9% Cabernet Franc, som i gennemsnit er 37 år og med 9100 vinstokke / ha. De fem store blokke tæt på hinanden er inddelt i 15 parceller. Ca. 10% af arealet drives forsøgsvis økologisk.
Vinifikationen er meget traditionel: De håndhøstede, sorterede og afstilkede druer gæres i 200 hl. egekar med temperaturregulering, hvor også den malolaktiske- / æble-mælkesyregæringen sker. De enkelte partier most overpumpes, som parcel, årgang og druesort tilsiger. Den gærede vin udbløder gerne yderligere ca. tre uger før overførsel til Barriques, ca. 50% nye fade, i 16-18 mdr. 2.vinen hedder Lady Langoa.
Saint Julien ligger mellem Margaux og Pauillac som nr. 2 af de fire store appellationer, set fra Bordeaux by. Der er kun ca. 910 ha. marker, hvoraf 85% allerede i 1855 tilhørte de da klassificerede slotte. Ved opkøb er det nu tættere på 95%. Vin fra 38 ha. i Haut-Mèdoc AOP, der allerede dengang tilhørte disse slotte, må stadig sælges som St. Julien.
Kommunen blev i vidt omfang plantet med vin allerede i løbet af 1600-tallet, og den utroligt høje tæthed af Cru Classé slotte vidner om vinenes ry ved klassifikationen 200 år senere. Højden er mellem 0-22 m.o.h. Overjorden er helt domineret af grus og sand med en kompleks undergrund, der varierer meget med ler, kalksten og klippe. Cabernet Sauvignon er dominerende drue, sekunderet af Merlot og små mængder Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec.
Vinenes stil er utroligt blandet, fra det traditionelle og muskuløse, som fx. Ch. Leoville-Barton, til Ch. Saint-Pierre og Ch. Gloria med en oftest mere elegant og luftig karakter. Også vine med sidstnævnte grundstil har lang udviklingshorisont i de fleste årgange men et bredere drikkevindue på den kortere bane. En højere gennemsnitskvalitet end i St. Julien findes næppe i Bordeaux.
2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Stabil, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge.
Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere mere luftig struktur.
Tidlig knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid, men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.
De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli-stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.
