2024 Beaujolais Nouveau, Château Cambon

Lys rubinfarve. Aromaer af blomster og røde frugter og smag af røde bær, som kirsebær og jordbær, ledsaget af en behagelig syre og en frisk finish med noter af syrlige bær. Nyd den ung og kølig til charcuteri, ratatouille eller lette kylling- og pastaretter.

Denne friske og frugtige vin er lavet på Gamay druer, som er høstet i hånden, og vinen laves via metoden "maceration semi-carbonique" (kulsyremaceration*). Dette er nøglen til en kort gæringsproces og er det, der gør Beaujolais Nouveau til en så hurtig vin at producere. Resultatet er en vin, der smager friskt og har et lavt niveau af tanniner sammenlignet med andre rødvine. Vinen bliver let og frugtig i krop og smag. Det er en simpel rødvin uden kompleksitet og med røde bæragtige smage. Den har en relativ kort livscyklus sammenlignet med andre vine, og den nydes bedst ung, så de frugtagtige smage forbliver saftige og friske.

Historien bag Beaujolais Nouveau
Den tredje torsdag i november hvert eneste år fejrer Beaujolais frigivelsen af vinen Beaujolais Nouveau efter årets høst. Præcis klokken 00.01 lokal tid bliver det lovligt at frigive vinen. Beaujolais Nouveau er den helt "nye" ("Nouveau") - altså unge - vin, som kommer på flaske ikke engang to måneder efter høst.

Beaujolais Nouveau startede oprindeligt som en hurtiglavet vin, der blev drukket af vingårdsarbejderne for at fejre afslutningen på det hårde arbejde med at høste. Vinen blev brugt til at fejre årets årgang og blev sendt til lokale caféer og restauranter i november og december hvert år. I løbet af 1950'erne og 1960'erne voksede vinens popularitet, da fashionable borgere i Paris begyndte at drikke vinen. Efterhånden som historien spredte sig, blev Beaujolais Nouveau solgt til Storbritannien og Europa, og det endte med, at distributører verden over begyndte at konkurrere om, hvem der hurtigst kunne få vinen på lager.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château Cambon siden 2024. Château Cambon, der ligger på grænsen mellem de to sydligste Beaujolais Grand Cru'er, Morgon og Brouilly, begyndte som et projekt af to naturvinspionerer: Jean-Claude Chanudet og den nu afdøde Marcel Lapierre. I 1990'erne overtog de slottet med 19 hektar på tre forskellige parceller, der oprindeligt blev plantet i 1914 og har en sammensætning af granit, sandet kalksten og ler. Med årene blev beplantningen udvidet, så de med de forskellige jordbundssammensætninger var i stand til at formidle stedets harmoni og forskellighed. De var passionerede indenfor fremstilling af naturvine, der udtrykker terroiret, og som er friske og behagelige, og de var med til at vise verden, at der var langt mere i Beaujolais end 'Nouveau'.

Faktisk beskrives Marcel Lapierre ofte som naturvinenes fader og som en drivkraft indenfor naturvin siden 1980'erne. Han var en af de første til at omfavne biodynamik, vildgær og minimal brug af svovl, og hans arbejde har inspireret en generation af vinmagere. Marcel bragte nyt liv til Beaujolais vinene, og hans vine blev ubestridt en benchmark for Beaujolais.

Efter Marcel Lapierres død førte Jean-Claude Chanudet vingården videre med Marcels hustru, Marie Lapierre i en årrække. I starten af 2020'erne besluttede de sig for at sælge Château Cambon, og Alexandre Iwasuila fører nu slottet videre med samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Han følger vingårdens samme respektfulde filosofi i mark og kælder. Druerne er Gamay, vinificeret via "maceration semi-carbonique" (kulsyremaceration), samt Chardonnay. Druerne høstes i hånden, der bruges kun naturlig gær i kælderen, og vinene får lov til at moden længe på de 200 år gamle store fade.

Gamay er hoveddruen i Beaujolais. Den har altid hørt til i Bourgogne, men den overskygges ofte af Pinot Noir. Tidligere havde vine på Gamay ry for at være simple, lette og frugtige, men når vinene laves med druer fra gamle vinstokke, specielt fra Cru'erne, har de stort potentiale til at blive mindeværdige og komplekse med røde og mørke frugter, krydderier og florale komponenter.

* Ved "maceration semi-carbonique" placeres hele drueklaser i en gæringstank, som derefter forsegles. Druer i bunden af karret brister på grund af vægten af klaserne ovenfor, og den naturlige gær, der sidder på skallerne, får gæringen til at begynde. Inden længe fylder kuldioxid, et biprodukt fra gæring, resten af tanken. Efterhånden som dette sker, vil enzymer i resten af druerne nedbryde sukker og skabe alkohol inde i selve bærrene. Vindrueskallerne brister, når saften indeni når omkring 2 % alkohol.

Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk og resten af druerne presses, og de to blandes nu og gærer færdig herfra. Det er en metode, der typisk anvendes i Beaujolais.

Vine fremstillet på denne måde er meget karakteristiske. Da en betydelig del af gæringen finder sted inde i druerne, får vinen et levende udtryk med en stor mængde frugt, som tropisk punch med et kick. Derudover betyder den meget lavere grad af skindkontakt færre og blødere tanniner. Resultatet er en mørk vin med lave niveauer af syrer og tanniner og med meget frugtige aromaer, som bør nydes ung.

Denne vinifikationsteknik fungerer bedst med frugtdrevne druesorter som Gamay. Vinene er generelt beregnet til at blive drukket unge. Herudover anbefales det at servere Beaujolais køligt, ved ca. 12 grader.