"A plush, sexy texture": Jeb Dunnock, er ikke så ofte hørt om selv de bedste vine fra det nordlige Médoc, men der er lidt charmetrold i den ellers særdeles seriøse vin. Blomstertone, tobaksblad, krydderurter og den nordlige "blyantspids"-association, blander sig med den tætte frugt af solbær, stikkelsbær og ribs. Tanninerne er absolut følelige som ung, men fuldmodne og godt integreret. "In a word: FUN", som Decanter udtrykker det. Vil modne 15-20 år frem.
2019 består af 47% Merlot, 36% Cabernet Sauvignon, 16% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot, der er høstet mellem 21. september og 9. oktober. Vinen er lagret i 34% nye barriques.
Château Potensac, der er Cru Bourgeois Exceptionnel, har navn efter det plateau i det nordlige Médoc, hvor markerne ligger. Slottet ledes af Jean Hubert Delon og har i generationer været ejet af familien Delon, som er mest kendt for Ch. Leoville Las Cases, Cru Classé i St. Julien, og Ch. Nenin i Pomerol. Det ligger ca. 6 km. nord for Ch. Calon-Segur i St. Éstephe, i kommunen Ordonnac.
Markerne er ca. 60 ha. på to øst-vestgående lange højdedrag fra 20 - 35 m.o.h. Der er meget grus og en del ler, men det mest bemærkelsesværdige er et særdeles høj forekomst af kalksten i forhold til området i øvrigt. Nogle parceller sammenlignes direkte med St. Emilion, og der er et meget højt indhold af kvarts tæt under jordoverfladen i den nordlige høj og den vestlige del af den sydlige. Det bidrager til mineralitet i vinen. Der er plantet 48% Merlot, 36% Cabernet Sauvignon, små 16% Cabernet Franc og en smule Petit Verdot. Merlot-andelen er langsomt blevet øget gennem tiden. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er ca. 50 år, men en del Cabernets er over 80 år.
Vinifikationen efter høst dels i hånden, dels med maskine, og sortering af druerne, gæres parcel for parcel i rustfrit stål- eller cementtanke, hvor også den malolaktiske- / æble-mælkesyregæringen sker. Vinen lagres 14-16 mdr., mest i egefade fra vinen "Clos du Marquis", som laves på Leoville Las Cases (men ikke er den egentlige 2.vin fra slottet). Det er samme team herfra, der står for vinifikationen på Potensac. 2.vinen er "La Chapelle de Potensac".
Potensac er som hovedregel en "rigtig Médoc" af den gamle skole, der har brugt for lidt modningstid for at folde sig helt ud, men den gradvist øgende andel af Merlot, har gjort den noget mere tilgængelig som yngre i de senere år.
Medoc er det store område nord-nordvest for Saint Estèphe, hvor landet bliver smallere og afstanden mellem Gironde-floden og Atlanterhavet mindre. Den bedste jordbund til vinstokke er mere spredt og slottene færre i forhold til arealets størrelse, der er næsten 1/3 af hele området, som inkluderer Haut-Medoc og de mere berømte appellationer.
Navnet fungerer også som basisappellation for vine, der ikke opfylder reglerne for de andre, uanset hvor vingården ligger. Samme system som i Bourgogne, hvor en vin, der ikke opfylder reglerne for en kommune, kan sælges som Bourgogne-AOP. Der er 12 kommuner i Medoc, som kun må sælge rødvin. (Hvid bliver AOP-Bordeaux; den grundlæggende appellation for hele Bordeaux).
Det væsentligste for vindrikkeren er:
Sand og ler er de fremherskende jordbunde, og klimaet er en anelse køligere end sydpå, så der er plantet mere Merlot. Det giver gerne en åben saftighed til vinene, som afbalancerer den lidt mere rustikke "kant", Cabernet Sauvignon kan have her. Køligheden kan blive en fordel med klimaændringerne. Ejendommene er ofte gamle familiedynastier, da jorden ikke har været attraktiv som investering for de velhavende. Mange har derfor en meget lang erfaring i at finpudse og afbalancere vinenes karakter. Da prestigen også er lavere end i de sydligere områder, er der mange vine at få, som har et fint forhold mellem pris og kvalitet. De bedste har også gode udviklingsmuligheder i flasken.
Cru Bourgeois klassifikationen er oprindeligt fra 1932, opdelt i tre klasser: Cru Bourgeois, CB Supérieur og CB Exceptionnel med forskellige krav til beliggenhed, tappested, vinifikation og smagninger af vinene. Der var, som forventeligt, nogle diskussionen og protester i forbindelse med reklassifikationerne i 1966, 1978 og 2003.
Da "systemet" i 2010 ville ændre til kun én klasse: Cru Bourgeois, var der vildt oprør, og flere CG Exceptionnel ejendomme meldte sig ud. I 2016 blev man så nogenlunde enige om at genoprette den oprindelige struktur med lidt ændrede regler. Alle slotte i de fire store Cru Classé-kommuner plus Listrac, Moulis, Haut-Médoc og Médoc kan nu ansøge, og der er gennemført tættere intervaller for gensmagning, ligesom miljøfaktorer indgår i vurderingen, og Cru Exceptionnel slotte skal kunne dokumentere internationalt kendskab til deres vine.
Ca. en fjerdedel af al vin, der markedsføres fra Médoc er i dag Cru Bourgeois (2022).
2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Stabil, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere mere luftig struktur.
Tidlig knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid, men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.
De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli-stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.
