2020 er et yderligere ryk opad i den stigende formkurve, slottet har vist i de seneste år, efter Jean-Claude Berrouet blev tilknyttet som konsulent i 2017. Kernen af brombær- stikkelsbær- og kirsebærfrugt er overbevisende, og der er fin balance mellem koncentration, smidighed, friskhed og tanniner. Krydderurter, blomstertoner, kaffebønne, kakao og lakrids kan blande sig. "Et ton mørke frugter": Decanter, "So pretty. One of the best ever?": James Suckling.
Årgangen er høstet 10.-30. september, og vine består af 79% Merlot, 14% Cabernet Sauvignon og 7% Cabernet Franc. Efter macerationsperioden på ca. 3 uger og malolaktisk gæring er vinen lagret i 18% nye barriques; resten 2.- og 3.-års fade. Der er for første gang ikke brugt pressevin overhovedet, kun frit afløbende most. En vin, man ikke behøver vente et årti på, dog med et skønnet drikkevindue til op mod 2040.
Chateau De Sales' marker har været drevet af samme familie siden 1464! Formentlig Bordeaux rekord. I begyndelsen uden konsekvent vinproduktion og uden slot, som først blev bygget i slutningen af 1700-tallet, hvor Pomerol for alvor blev plantet med vinstokke. Det er stadig et af de ret få "rigtige" slotte i Pomerol, der -trods vinenes ry og priser- stadig har et ret provinsielt præg. Der er 47,8 ha. med vin i én samlet blok, og ca. lige så megen jord med skov og park. Plantningerne er 73% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 12% Cabernet Franc. 3 ha. med vinstokke i Lalande-de-Pomerol har været brugt i vinen, før der var nogen regler, så det må man stadig.
Jorden er overvejende grus og sand med nogen ler. Jorden er givetvis medvirkende til den ret beherskede brug af nye egefade og den ret luftige, åbenfrugtige stil, slottets vine har, da der er megen Merlot på gruset jord. Lederteamet er blevet kraftigt forstærket og består nu af direktør Vincent Montigaud, der før har arbejdet for Rothschild i 23 år, teknisk direktør Frédéric Laborde og konsulent Jean-Claude Berrouet. De lader til at søge en lidt højere koncentration i vinen uden at give køb på slottets grundstil.
Pomerol er blevet et af de stærkeste vin-brands overhovedet, men det er, sammenlignet med Médoc og Saint Emilion, et meget nyere område. De 800 ha. kun ca. 3x4 km. lige nord for havnebyen Libourne, var kun sporadisk plantet med vin indtil op i 1700-tallet. Selv om arealet med grus i den vestlige- og sydlige del er større end det med lerjord i den østlige del, har lerområdet fået særlig kultstatus, da de allerdyreste og mest feterede ejendomme ligger her.
Jernbanen til Paris i 1853 og en række medaljer på Parisudstillingen i 1878 skubbede på, men det var først slotsejer og vinkøbmand Jean-Pierre Moueix' utrættelige promovering af vinene fra 1937, der fik priserne til efterhånden at stige, og Robert Parkers anmeldelser af den eksotiske årgang 1982, der fik dem til at eksplodere.
Pomerol blev afgrænset i 1928 og fik sin appellation i 1936. Der er ingen klassifikation som i Médoc, Graves og St. Emilion. De fleste ejendomme er ret små, og med ca. 35-3600 kasser vin/år fra området, er efterspørgslen altid større end udbuddet. Satellitkommunerne mod øst, der løbende forbedrer deres vinkvalitet bl.a. med investorer fra de kendte naboer, kommer derfor mere og mere i søgelyset.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
