Sileni slog igennem med et brag i 2004, da deres
Sauvignon Blanc blev valgt som verdens bedste ved en stor
smagning i London. I dag nyder huset et stort ry som en af de få private vingårde i
New Zealand, hvor to megahuse ellers leverer omkring 80% af al vin. Sileni ejes af Graeme Avery og er akkrediteret som
bæredygtig vingård. Dvs. de forpligter sig til at leve op til nogle standarder og kontinuerligt forbedre deres performance miljømæssigt, socialt og økonomisk.
Sileni fremstiller
Sauvignon Blanc,
Pinot Noir og
Chardonnay i klassisk kølig
New Zealandsk stil.
Indhold:
1 fl. Chardonnay Cellar Selection, Hawke's Bay
Frugtig vin med citrus og stenfrugt med et velkomment strejf af eg som ikke er dominerende. En vin i perfekt balance.
1 fl. Sauvignon Blanc Cellar Selection, Marlborough
En herlig frisk hvidvin med god balance mellem
syre og
sødme. Eksotisk frugt, stikkelsbær og lime.
2 fl. Pinot Noir Cellar Selection, Hawke's Bay
Det kystnære klima i Hawke's Bay er perfekt til den sarte
Pinot Noir fra
Bourgogne. Resultatet er en lækker
Pinot Noir, der forener overdådig frugt med stil og charme.
1 fl. Pinot Noir the Plateau, Hawke's Bay
Den særlige "Single Vineyard" udgave af Sileni's flotte
Bourgogne-rival kommer fra de bedste parceller på den særlige "Plateau" vinmark omkring Graeme Avery's privatbolig i Hawke's Bay. Et køligt klima og lavt udbytte samt
lagring i fransk eg giver vinen en ekstra dimension
1 fl. Sauvignon Blanc the Straits, Marlborough
"Straits" er fra de bedste
Sauvignon Blanc parceller i Marlborough og er ekstremt rig på
aroma, fyldig, men sprød og lækker.