Chassagne-Montrachet med vægt, kraft og dybde. Tæt og intens med et krydret touch og silkeblød finish. Dette er stor hvid Bourgogne. Morgeot 1. Cru er en af kommunens største marker på 58 ha., der omfatter flere andre 1. Cru navne, som producenter med jord i det pågældende område kan vælge at bruge, men "Morgeot", eller "Abbaye de Morgeot", er mest kendt. Marken ligger på den nedre del af skråningen lige øst for vejen til Santenay i kommunens sydøstlige del. Jorden er ekstremt stenet med både mergel, kalksten, rødt grus og en del ler; altså noget tungere end på den højere skråning. Der er plantet både Chardonnay og Pinot Noir i marken, som giver hvidvine med god tyngde og bredde. Navnet skyldes klosteret, Abbaye de Morgeot, der ligger tæt på marken.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Brødrene Pascal og Laurent Borgeot siden 2024. Pascal og Laurent Borgeot er 4. generations vinmagere. De grundlagde domænet i 1985 og startede ud med et par nøgleparceller i Santenay, som de havde arvet fra deres far, og domænet er siden vokset til en af de mest respekterede vingårde i Côte de Beaune. Gennem smarte vinmarkerhvervelser og investeringer har de nu en imponerende liste over parceller i anerkendte appellationer og arbejder også med køb af druer fra mindre bønder ved siden af. 5. generation af familien står klar i kulissen med Pascals talentfulde datter, Julia Borgeot.
Domaine Borgeot holder til i landsbyen Remigny. De arbejder med druer fra 48 hektar vinstokke, halvdelen blå druer, halvdelen grønne druer, hvor de fleste er minimum 30 år gamle. Deres parceller af Santenay 'Les Gravieres' og Santenay 'Vieilles Vignes' er ældre end 50 år. De har i mange år arbejdet efter økologiske principper, hvilket bl.a. indebærer brug af organisk gødning og bearbejdning af jorden om vinteren for at holde ukrudt nede og øge den mikrobakteriologiske aktivitet. Når de genplanter, vælger de vinstokke med lavt udbytte. Alle disse tiltag, sammenkoblet med et detaljeret fokus på de lokale jordbundsforhold, bidrager med at begrænse udbyttet og give sunde druer og i sidste ende med at producere fantastisk vin.
Brødrene er perfektionister, og hvert trin i vinfremstillingsprocessen bliver nøje studeret. I kælderen gør de brug af både traditionelle metoder og moderne forståelse. Al høst foregår i hånden og i kælderen sorteres druerne yderligere på sorteringsbånd. Druerne afstilkes inden færing for at undgå grønne tanniner i vinen. Vinificeringen er "traditionel", hvilket vil sige, at de får en kold maceration i 10 til 12 dage op til gæringen.
To gange dagligt pumpes mosten tilbage over samlingen af drueskaller i toppen af gæringstanken. De bruger en pneumatisk presse og temperaturstyring i vinificeringen for at bevare frugtigheden fra druerne og for at få så meget terroir med over i vinen som muligt. Alle vine, undtagen Aligoté, lagrer på eg. Mængden af træ og alderen på fadene afhænger af vinen og årgangen (25% ny eg er gennemsnittet) Vinene filtreres let inden tapning på flaske.
Domaine Borgeots strejf af hvid Bourgogne fra den 'gyldne trekant': Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault er blandt de mest delikate, der findes. Vinene er ikke smørfede, eg’ede og toastede; tværtimod er Borgeot-vinene blomster- og citrusagtige i deres ungdom, og efterhånden som de udvikler sig, kommer krydderi- og honning-noter til.
Chassagne-Montrachet er den sydligste af de tre berømte hvidvinskommuner Chassagne-M., Puligny-M. og Meursault. Efternavnet til Chassagne, som kommunen blot hed tidligere, skyldes de tre Grand Cru'er. Elleve kommuner i Côte d'Or benyttede i sidste halvdel af 1800-tallet retten til at tilføje deres stjernemark(er) til deres navn.
Der er hele 55 1.Crus, men ligesom i Chablis er flere af disse dele af større marker, hvor brug af markdelens navn eller fællesnavnet, der omfatter flere små marker, er valgfrit. Ud over Grand Cru'erne er der ca. 197 ha. plantet med Chardonnay og 106 ha. med Pinot Noir. 1/3-del af produktionen er rødvin, der er anerkendt for fast strukturerede, krydrede vine, men hvidvinene er de bedst kendte og mest efterstræbte.
Markerne vender mest sydøst og ligger mellem ca. 220 -340 m.s højde. Jordbunden er meget varieret med forskellige blandinger af kalksten, mergel, grus, sand og ler. Generelt er markerne nord for byen, tæt på Puligny-Montrachet, med højere indhold af porøs kalksten i overjorden, og vinenes elegante og lidt rankere stil minder mere om naboens, især fra de højtliggende marker. I den sydlige del er der ofte mere mergel og i de lavere liggende marker en del ler og jernholdigt grus. Der er plantet forholdsvis mere Pinot Noir her. Trods den noget tungere jord er dræningen fin pga. limstenen og et højt grusindhold. Hvidvinene herfra er gerne mere vægtige og yppige end nord for byen. Kommunens navn er med rette et "brand", der står respekt om, for de fleste nok især for hvidvin med høj klasse og potentiale til udvikling.
