| 140,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Eyssards "Cuvée Flavie", Saussignac, 0,5 l.
Saussignac hos Eyssards laves som Sauternes. Den intense sødme afbalanceres fint af friskhed fra syren i Sauvignon Gris. Honning, roser, tjørneblomst, nedfaldsæble, fersken, rabarber, modne blommer og vanille fra fadlagringen er hyppige referencer. Flot til selv meget søde desserter, gerne med nødder, og blå oste.
| Spritnyt | 90 / 100 |
| 140,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bordeaux |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Årgang | 2018 |
| Flaskestørrelse | Halvliter, 0,5 liter |
| Varenummer | 525018 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Saussignac hos Eyssards laves som Sauternes. Den intense sødme afbalanceres fint af friskhed fra syren i Sauvignon Gris. Honning, roser, tjørneblomst, nedfaldsæble, fersken, rabarber, modne blommer og vanille fra fadlagringen er hyppige referencer. Flot til selv meget søde desserter, gerne med nødder, og blå oste.
Vinen laves kun i egnede årgange, hvor fugtige oktoberdage i området ned mod floden giver botrytisangreb, der skrumper druerne. Vinen høstes i 4-5 omgange, "tries", hvor kun de p.t. optimale druer plukkes; 80% Sauvignon Gris, 10% Sémillon og 10% Chenin Blanc. Mosten gærer meget længe og stoppes, når vinen har ca. 120g. restsødme /l., og den lagrer derpå 18 måneder i mindre franske fade. Flot ud af startblokkene, men kan udvikle sig i mange år.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Château des Eyssards siden 2001. Brødrene Pascal og Laurent Cuisset overtog i 1984 vingården fra deres forældre, Léonce og Marcelle. Pascal havde i flere år arbejdet med eksklusive delikatesser, mens hans bror var vinuddannet, men de drømte om at lave vin sammen og joinede forældrene på det domæne, de havde grundlagt i 1929. Brødrene plantede flere marker og opbyggede eksportmarkederne, og domænet laver i dag 16 forskellige vine.
Château des Eyssards ligger sydvest for byen Bergerac, der har givet distriktet sit navn, på sydsiden af Dordognefloden i området Saussignac, der også er AOP for deres fremragende, søde hvidvin. De har i alt 60 ha. med Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Chardonnay, Muscadelle og Sémillon, og der laves en bred palet af vine i alle farver - rød, hvid og rosé. Vinstokkene er plantet med en meget høj tæthed, 6000 stokke pr. ha., hvilket giver lavere udbytter og dermed mere koncentrerede druer. Terrænet er bløde bakker med jordbund, der meget ligner den i St. Emilion - kalk, ler og silex - som der er en halv time til i bil.
Domænet er certificeret bæredygtigt under "HVE", men selv om der overvejende arbejdes økologisk, er huset ikke certificeret, da de ikke ønsker at bindes ind i strenge regler. Pascals datter, Flavie, joinede familievingården i 2015 efter at have studeret ønologi, og i 2024 stødte hendes partner Benoit til. Laurent gik samtidig på pension, så næste generation er nu klar til at føre vingården videre, når den dag kommer.
Bergerac kunne måske kaldes det glemte Bordeaux, for rødvinene ligner meget St. Emilion i grundstil, og mange hvidvine kan sagtens interessere de, der holder af god Graves. Områdets ca. 12000 ha. ligger i blødt bakket terræn lige øst for Bordeaux, længere oppe ad Gironde floden. Der har været dyrket vin siden romertiden, og vinene har historisk været solgt som Bordeaux, før området blev afgrænset. Transporten ad floden var let, men vinene blev gerne nedprioriteret af de handlende i Bordeaux, som favoriserede deres egen vin.
De små 1200 dyrkere høster stort set de samme druesorter som i Bordeaux. Dog dyrkes også Loire-druen Chenin Blanc. Jordbunden er meget varierende, men er i store områder ler-, kalk-, grusblandinger, som meget ligner jorden i St. Emilion. Der er ikke mindre end 13 appellationer for røde-, hvide-, søde- og rosévine, hvilket ikke gør det lettere at udbrede kendskabet til vinene. Rødvinene har generelt ry for at være lidt rustikke og "landlige", men der er store variationer i kvalitet og stilarter, og priserne for de bedre vine er ofte væsentligt lavere end tilsvarende fra de mere kendte områder hos den berømte nabo.
Spritnyt
Fra de sydfranske og laves som sauternes men her på druen sauvignon gris. I smagen abrikos, honning, nedfaldspærer og vanille. Let botrytis hint. En ganske fin og imøekommende vin med en vis sødme og intensitet.
Relaterede produkter
bidh3m7fx9d
h7lzuurs91nfs5maz5qh8yhgw4g6jwgs
0iwqwisx0zofqqcek183fo
DKK 000,00
DKK 000,00
kwod65712ik
zqm7u4jg5zksx0dlgmptadfsr0m0sym5v
xutj1lo0w7q1vgu81kcshe
DKK 000,00
DKK 000,00
gaj8gk67txk
2cmyur3vl6x6zg7xqvbsgyfih4lnzrpme
wwt37jrbmxqag5xuxs8spu
DKK 000,00
DKK 000,00
3gwfd4p61f
zeg31um1xppr5ucjytgbgc2vl391c9e7m
xibp5ynw3cmkdaatfl3vz9
DKK 000,00
DKK 000,00
col8wjrq0tv
4liwqwce1xd4czx8id46mnm4dkewk4xo
3q3ix5t6b1oo8n9xrjxww
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
obu1pk8e3ah
omkfd5butcc6crlxtmkd64ffgzjavtfs5
lh4d28j1uwddt5ha8mztq
DKK 000,00
DKK 000,00
0luw2ka01oc
n17wv13anpbm22jrz39qs9fcbzmhznf2k
uedjihgic371qtpcx1k7om
DKK 000,00
DKK 000,00
53xwcfbspny
2tu6m3dm6zl0vb7qz6mt5an71xfssxkg3a
i635u92mbuyz57y0zfhv
DKK 000,00
DKK 000,00
ftynb416qnw
fa5ipkwdr5nkbit5b6st5wnfsdza0y6
4px01io359oc7p1gbcqig
DKK 000,00
DKK 000,00
xj9hst7l0pi
ouk9mlq59vsthr7tugkzvey7fty0bpk09
vosyp6ggjomayn3usiu1c
DKK 000,00
DKK 000,00
