| 1.825,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Puligny-Montrachet Folatières, Domaine Chavy-Chouet
| 1.825,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Chardonnay (100%) |
| Alkohol % | 13% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 347824 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Samme høje kvalitet som "Champs Gain" men knapt så cool, mere midtsøgende stil med højere umiddelbart frugttryk. Duft med orange blomst, gule frugter, nødder, ristet brød og fornemmelse af knuste sten. Frugten er dyb og intens men stramt styret. "Med tiden bliver den mere luftig og floral men beholder frugtintensiteten" siger vinmager Romaric. Allergener: Indeholder sulfitter.
Puligny-Montrachet er den midterste af de tre kommuner i Côte de Beaune, der ligger efter hinanden og til sammen har det bedste ry for hvidvin af højeste kvalitet i Bourgogne. Den ligger på nordsiden af Saint-Aubin dalens udmunding og har en perlerække af fire Grand Cru og 17 Premier Cru marker. 210 ha producerer hvidvin; heraf ca. halvdelen 1.Cru. Hertil kommer Grand Cru markerne, hvoraf de to er delt mellem Puligny- og Chassagne-Montrachet. Det ikoniske marknavn blev tilføjet byens i 1879, som ti andre kommuner også har tilføjet deres stjernemark til bynavnet. Markerne ligger mellem 230 og næsten 400 m.s højde. Der laves en anelse rødvin syd for landsbyen Blagny, som lægger navn til disse.
Som generelt karaktertræk anses vinene for at være lidt mere stringente, ranke og mineralske end nabokommunernes; mest tydeligt fra de højest liggende marker med det tyndeste jordlag, de koldeste nattemperaturer og megen vind. Klimaet er kontinentalt med ret lange, kolde vintre, og forårsfrost efter knopskydning er en konstant bekymring.
Les Folatières 1.Cru ligger på samme højde, og højere opad, som Grand Cru markerne, fra ca. 250 - godt 300 m. men mere centralt over byen, under "Champs Gain". Knapt så stejl som denne men også østvendt med meget mager jord af kalk og mergel. Grundfjeldet bryder igennem overfladen flere steder. Det er kommunens største 1.Cru med 17 ha. Det er meget solåbent og højt nok oppe til, at nætterne er meget kølige, så syreniveauet i druerne bevares. Da jorden er så mager, er behovet for beskæring begrænset. Vinstokkene bruger det meste af energien på at hente mineralfyldt vand til druerne dybt i undergrunden. Marknavnet menes at stamme fra et svagt lys, der af og til i skumringen kunne ses over marken fra lang afstand. Muligvis fra et elektrisk magnetfelt, men det er uvist.
Chavy-Chouets parcel er kun 0,3 ha. med 50-årige vinstokke, der høstes manuelt. Vinen lagres 12 mdr. i barriques, 20% nye fade bygget af stave fra tre forskellige skove.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Chavy-Chouet siden 2020. Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden gennem 7 generationer. Chavy familien fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning. Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balance. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
3mgxeonskpc
wf8wf4kmjlpvg3758447si012g7eva7h9l
fng3cer2fffsbqb9h778w
DKK 000,00
DKK 000,00
pr1z1f6yve
8s47mn3dl8db46t7oiyl8q3kvlnyoy2b8
ahf2pfenvu7psfnnvri2vg
DKK 000,00
DKK 000,00
ykpo8m4otn
9hhm4g2iduakn8mjrp6gzrqe3ld6yrdf
nlh5hoz1crkmxh4wpmgbj
DKK 000,00
DKK 000,00
96mh4la7q3i
hr94bi1290rwyuzi4c5p1ucq5blj12s
cwt9b5t3p1bnj77fl50gt
DKK 000,00
DKK 000,00
175dako3jln
fzjsihmfq1ckh0g271wui8ommjj3dzq
28dnnskwrt2rab1bbq1t
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
lytaoum21tk
r42nu1t283mtelhd2kdaa6ft5c1fvij
5bwh76vc8c8vr19vxpkoh
DKK 000,00
DKK 000,00
jam1vw80gv
xr4751qbbio5fmfu9z4khvs0yb11tu3za
2k0iw2fe2munb5l4wabvo
DKK 000,00
DKK 000,00
i6nabonkxep
qlpd1tw591kyusaiiopg823vq65n2vcgj
1nqdwig930sar999if0liu
DKK 000,00
DKK 000,00
a9l26ijlriq
y0c2cuqwscdiskp6o98v5r9yxuigda4fr
6bgshbutsbo9cib865gevs
DKK 000,00
DKK 000,00
wr81zssa3uf
pn5yp7z9anbkq9gnba4nrgmkczr6nzxg
ek8uyz2ppkhseh0fof89qp
DKK 000,00
DKK 000,00
