Vinen er fra marker udenfor Viré-Clessé, som Jean-Marie Chaland har haft fra begyndelsen, så de er blandt de tidligste, der blev økologisk certificeret. Vinstokkene, på blandet ler / kalksten over kalkklippe, er 45 år gamle. Der er høstet 50 hl. / ha. Efter manuel høst gæres vinen med naturlig gær; 90% på tank og 10% i egefade. Lagring derefter 10 mdr. på gærresterne. Ingen filtrering. Duften præges af grape, citron og hvid fersken. Smagen er læskende og i fin balance mellem frugt og sprød syre, med en lille salt tone. Vinen er lavet til at nyde ret ung.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Jean-Marie Chaland overtog 4 ha. fra sin far i år 2000, efter vinstudier og arbejde i Champagne, Chateauneuf-du-Pape og Australien. Domaine Sainte Barbe har han senere udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Macon, Macon-Villages, Macon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og fik de oprindelige marker certificeret i 2006. De øvrige er løbende under konvertering men dyrkes alle økologisk.
De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle fra hans bedstefars tid tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.
Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.
Macon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.
Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og Lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De letter hvide vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten.
Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.
Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Macon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Macon-Viré og Macon-Clessé.
Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.
2021 Bourgogne var koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og "grønne". Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
