Denne Chardonnay med lille produktion fra 95-årige vinstokke kan ses som toppen af kransekagen fra J-M Chaland. En imponerende frugtintensitet, mineralrigdom og sprød syre. Facetteret og finesserig duft med en snert vanilje, solbærblad, lidt mint og anis samt moden citrus. Afrundet, vægtig og meget lang smag. Marken ligger i Montbellet sektoren: den nordligste i appellationen. Kølig, og vindeksponeret i ca. 240 m.s højde, med en halv meter overjord, der består af grus og kalk med gammel humus, der frigiver mineraler. Derunder et tykt lag orange ler med et ret højt syreniveau. Særdeles egnet til videre udvikling.
De økologisk dyrkede druer håndplukkes og gæres med naturlig gær: 35% i 800 l. toskanske lerkar, resten i barriques, ca. 10% nye fade. Lagringen er 16 mdr.: 10 i egefade, 6 på tank, før tapning uden klaring eller filtrering.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Jean-Marie Chaland overtog 4 ha. fra sin far i år 2000, efter vinstudier og arbejde i Champagne, Chateauneuf-du-Pape og Australien. Domaine Sainte Barbe har han senere udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Macon, Macon-Villages, Macon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og fik de oprindelige marker certificeret i 2006. De øvrige er løbende under konvertering men dyrkes alle økologisk.
De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle fra hans bedstefars tid tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.
Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.
Macon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.
Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De letter hvide vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten. Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.
Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Macon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Macon-Viré og Macon-Clessé.
Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
