425,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Riesling Ried Schreck, Kremstal, Weingut Stadt Krems
JamesSuckling | 95 / 100 |
425,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Østrig |
Distrikt | Krems, Donau |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Skruelåg |
Årgang | 2022 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 623122 |
Beskrivelse
En skøn Riesling med eksotisk præg; duft af fersken og vilde krydderurter. Vinen imponerer med struktur og tekstur. Den er meget imødekommende og direkte og har en yderst fin balance mellem tannin og elegance. Smagen er eksotisk og livlig. Druerne kommer fra de stejleste skråninger i Kremstal bag byen Stein og den laves i begrænsede mængder. De gamle stokke står i mager, blå skifer og beskyttes af terrassevæggene. Marken er sydvendt. 4 gr. restsukker.
Druerne håndhøstes i starten af oktober. Efter afstilkning udblødes de med skinnet før blid presning efterfulgt af gæring i ståltanke. Vinen ligger herefter med resterne fra gæringen indtil tapning.
Navnet "Schreck" (forskrække) stammer tilbage fra Middelalderen. Her herskede drue-tyve i markerne. De kunne ikke ses, når de gik mellem rækkerne pga. den tætte bevoksning. Under høsten måtte vagter jævnligt råbe ud over markerne for at forskrække tyvene, der så forsvandt.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Stadt Krems siden 2007. Weingut Stadt Krems ligger i appellationen Kremstal i regionen Niederösterreich lige ned til Donau-floden. Husets historie er unik ved at byen ejer vingården og altid har gjort det. Hertug Leopold stiftede i 1210 et offentligt hospital i byen Krems og gav det nogle vinmarker som indtægtskilde. Borggreve Dachsberg gav yderligere marker til byen i 1452. Disse 31 ha. er i dag udvidet til i alt 43 ha., som Stadt Krems laver vin fra. Indtil 1744 lå kælderen Under det 1000 år gamle rådhus på torvet i Krems. Den flyttede så til Kristi Broderskabsordenens bygning, og i 1915 rykkede både vinifikationsfaciliteter og lagringskælder ind i byens voldanlæg, hvor Weingut Stadt Krems har holdt til lige siden.
I dag ledes huset af et ungt team med "Årets vinmager 2020 i Falstaff", Fritz Miesbauer i spidsen og den unge Peter Rethaller som daglig vinmager. De 43 hektar vinmarker er beplantet med Riesling og "Østrigs nationaldrue" Grüner Veltliner - alle indenfor Krems og Stein. Vinene er meget aromatiske, rene og præcise i udtrykket og er drikkeklare allerede fra frigivelsen. Druerne selekteres, og alt arbejde foregår i hånden. Gæring sker generelt i rustfrie ståltanke, og de små vine frigives allerede i løbet af vinteren samme år. Enkeltmarkerne frigives tidligst i maj på grund af appellationsregler.
Topvinene fra Weingut Stadt Krems er certificeret bæredygtig af Austria Winegrowers Association.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen. Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig.
Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale. I Østrig er vinene overvejende tørre og laves på mange niveauer; de bedre med fine udviklingsmuligheder. I Alsace ses også alt fra let drikkelige, umiddelbare vine til dybe, komplekse kreationer, både tørre og sødere, der kan udvikle sig i årtier.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i en evighed. Druen anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
JamesSuckling
STADT KREMS RIESLING KREMSTAL RIED SCHRECK EL 2022CountryAustriaRegionDanubeVintage2022Score95Super-expressive nose of wild flowers and herbs! Dry riesling doesnÆt get more crystalline than this radical expression of the terraced vineyards of the Danube Valley. A wine for heroes and moments of revelation! Fundamental finish of crushed rock and all that grows in that kind of soil. Sustainable. Drink or hold.Stuart PigottSenior Editor
Relaterede produkter
6f0v55p7tt5
hssnxawskjwrsf1obh73xli8v606t59q
95eo3wiikr4w9isuwusitk
DKK 000,00
DKK 000,00
30974md1nfe
bpcc9mqsefqvhva0ow5qfrq0gutde1za
hr49f547meju4xc98qsy9r
DKK 000,00
DKK 000,00
kpwxqz5jax
l1k564bqpoczixrci50d2t5dtn9s8mg
ss0kvjz73nk9m7ze3l7uk5
DKK 000,00
DKK 000,00
376y8xxkq7i
76gprcq8ubnxm1qlohqu8hnwnpa1gliv
xnb7gak2qqltq28xk6d0n
DKK 000,00
DKK 000,00
8z2a4kd2yng
tzed8wr5u8qwc9wl211ma0gj1u5emx4sf
abzsowvn5lhj4muobfdl
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
k04bvyf758k
7cr8cqmdxfs1to73wpqb2m69168nj7y
xpc5eyea4zkjdizn76gs1
DKK 000,00
DKK 000,00
ml042tm9nch
qpg065iu3w53g6nnnq4pt56flv29vqhe
n5xk3zil5lm76mxk7kuj
DKK 000,00
DKK 000,00
kyysw23nmp
9g0maf4cwdmag94btbpaiea5s3itf2wao
f9r59zm7x32y2bf2zq1sv
DKK 000,00
DKK 000,00
94f3evy5g6o
pltjq5s0eme74odws2frt2so4wj4gj63
5xh4il6x6r62pbqhw42xtr
DKK 000,00
DKK 000,00
teofgpd8see
n81d43lk4jnbdwzqvoedrbgttpfv5o6
03xcbvq3x23gjiotnywlh9q
DKK 000,00
DKK 000,00