2018 Château Siran, Margaux

Slottet har en ambition om at finde den optimale balance mellem høj frugtintensitet, struktur til lagringspotentiale, saftig og åben tilgængelighed samt den finesse og detaljerigdom, Margaux bør have. Det er lykkedes særdeles godt i 2018. En flok professionelle smagere er enige om, at her er flot klasse uden "Cru Classé" og derfor en pris, der, for mange, er under smertegrænsen.

Den inviterende duft kan antyde roser, viol, mørke kirsebær, indkogt blomme og brombær. Frugten er tæt og vedholdende men ikke bamset; tanninerne er meget finkornede og en frisk, løftet stil præger vinen som helhed. Kan udvikle sig mindst 25 år. Neal Martin / Vinous refererer til en velholdt 1928 smagt på slottet i 2018….
I årgang 2018 er der høstet 45 hl./ha fra 20/9 - 13/10. Vinen består af 45% Cabernet Sauvignon, 44% Merlot og hele 11% Petit Verdot, der har lagret i barriques i 12 mdr., 35% nye fade.

Château Siran ligger på Labarde-plateauet i den sydlige del af Margaux, som slottet deler med Ch. Prieuré-Lichine og Ch. Giscours. Navnet stammer fra en godsejer fra 1400-tallet, som gav en religiøs orden plads på sin jord men næppe lavede vin. Starten på vinen tilskrives Jean Lussignet ca. 1650, hvis datter giftede sig ind i Borcq-familien, der drev slottet til efter revolutionen.

Èdouard Miailhe, der driver slottet i dag, er 6. generation med navnet, der har stået for vinen siden 1885. Han er udannet i finans, overtog formelt fra 2007, men flyttede først permanent ind i 2015. Hjørnestenene i hans team er i marken Jean-Luc Chevalier og i kælderen ønolog Marjolaine Defranc. Hübert de Bouard fra Ch. Angelus, 1. Grand Cru Classé i St. Emilion, er konsulent.

Ejendommen har 25 ha. Margaux i én blok, 2 ha. Haut-Médec og 11 ha. Bordeaux Superieur plus 50 ha. skov, enge og vild natur. Man arbejder efter reglerne i "Haut Valeur Environmentale", der fremmer biodiversitet og bæredygtige produktionsmetoder, og er primus motor i Margaux's sammenslutning "Vitinnov", som har samme formål ved fx at fremme vilde områder med naturlige frøplanter samt etablering af hække og grønne korridorer mellem markerne.
Der bruges ingen kemiske midler i markerne, alt markarbejde er manuelt, og flere parceller drives helt økologisk som forsøg.

Jorden er overvejende kiselholdigt sand og grus, nogle steder med lidt ler. Plantningerne er 46% Merlot, 44% Cabernet Sauvignon, 9% Petit Verdot (!) og 1% Cabernet Franc. Jordtypen varmes hurtigt op af solen, så blomstring og farveskift sker ofte som et af de tidligste steder i Médoc.

Der sorteres både før- og efter afstilkning af druerne. Mosten udblødes let inden gæring parcelvis i mange temperaturregulerede ståltanke mellem 60 - 180 hl. Overpumpning af most og maceration efter gæringen reguleres efter den enkelte parcel og druesort: 7 - 20 dage. Malolaktisk gæring sker delvist i barriques, delvist i ståltanke. Vinen omstikkes én gang under lagringen, der sker i tætporede, middel-toastede barriques fra 6 forskellige bødkere.

Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.

Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017.
Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.

Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.

Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine.
I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.