Noget af det største man kan nå på Pinot Noir druen. Høj intensitet, komplekse krydderitoner, blomster og grafit. Flot struktur, med følelig tannin som yngre og lang udviklingshorisont. Den syd-østvendte parcel på 0,2 ha. er i den nederste del af marken, med brun limsten og mergel, og ligger i ca. 270 m.s højde.
Der er høstet 35 hl. / ha. fra vinstokke plantet fra 1940'erne til 1960'erne. Druerne er i årgangen 100% afstilkede, og mosten gæres kun med naturlig gær i ståltanke. Vinen er lagret 18 mdr. i egefade, 50% nye, med kun én omstikning, og 3 mdr. i ståltank efter blandingen. Ingen klaring og kun meget let filtrering.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Camille Giroud siden 2019. Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere. Hun døde i 2022.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Gevrey-Chambertin i den nordlige del af Côte de Nuits er kommunen med den højeste koncentration af Grand Cru marker, hvis legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze vine blev nydt af Napoleon. Historien siger endda, at han bad sine folk gøre honnør, når de passerede vinmarkerne! Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.
Vinen vokser i ca. 240 - 300 m.s højde. Grand Cru markerne ligger i et bælte på midtskråningen syd for byen med de fleste Premier Cru'er lige under og nord for, tæt på byen. Med et vinareal på 435 ha., udover Grand Cru'erne, er produktionen relativt stor, men efterspørgslen altid større! Navnet "Chambertin" har været brugt siden 1200-tallet og indgår i alle ni Grand Cru navne. Kommunen var den første til at tilføje sin berømteste mark til kommunenavnet i 1847; et eksempel som ti andre kommuner senere har fulgt.
Chambertin er et af de mest ikoniske vinnavne i verden, og det er kun forstærket gennem tiden, ikke mindst ved dens status som Kejser Napoleons yndlingsvin. Han er refereret for at fortælle en ven om et damebekendskab: "Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men vi drak Chambertin".
Arealet på 13,6 ha. er uden naboen "Clos-de-Bèze", der også må sælges som Chambertin. Den tynde kalkjord er mager, stenet og veldrænet med fast klippe under. Højden er 240 -300 m. Der er lidt ler og spredt mergel i de nedre dele af marken, som vender stik øst og grænser til skoven ovenfor. Navnet skyldes en ejer fra Borgondo folket, før romerne kom. Den har været kendt som Bertin's mark siden 1200-tallet. Vinene herfra er meget komplekse, koncentrerede og længelevende.
2019 Bourgogne's høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker.
En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.
Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.
Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.
Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.
