2020 Morey St. Denis Clos des Godelles, Camille Giroud

Dyb men ikke specielt mørk farvetone. Nuancerig duft med klassisk Pinot-frugt plus en snert mandarin og grenadine. Vinifikation med en stor andel hele klaser giver en vin med flot balance mellem moden frugtintensitet og en elegant luftig fornemmelse. Markens placering fremmer vine med god syrebalance, der har struktur til mulig lagring i årevis. Det er Camille Giroud's første årgang herfra.

Clos des Godelles er det gamle matrikelnavn for den lille mark, der nu officielt hedder "Le Village 1.Cru". Vinen må sælges med det gamle navn, men det sker sjældent. Den er østvendt, helt oppe under centrum af landsbyen, midt i bæltet af 1.cru marker, der strækker sig i hele kommunens bredde. Hældning er blid, og jorden består af limsten med klippestykker og lidt ler. Placeringen med tidlig morgensol, mindre intens varme sidst på dagen og kølige nætter, kombineret med beskyttelse mod vestenvinden, giver en lang modningstid og en lidt kølig, raffineret stil.

Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil, med fem Grand Cru marker, 20 1. Crus, og Village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.

Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 - hele 360 m., hvor topmarkerne, som typisk, ligger på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik øst. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne.
"Morey" stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og "Clos Saint-Denis" Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet "Musigny" og "Chambertin" til deres landsbynavne.

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen Vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.

3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen Vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I Vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.

Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.