2020 Mâcon Burgy Rouge, Chaland, Domaine Sainte Barbe

Gamay af den seriøse slags fra fem mindre, højtliggende og vindblæste parceller I Burgy: kommunen lige nordvest for Viré. Der er tre varianter af Gamay i vinen. Den klassiske står for 80%. En frugttæt vin med ganske krydret duft: moreller, mokka og lidt røg fra fadene. Faste tanniner og kalkmineraler med let pebret afslutning. Frisk syre er med hele vejen. Allergener: Indeholder sulfitter.

Delvis "maceration carbonique" af hele klaser: lukket tank uden ilt, hvor gæringens kulsyreproduktion får druerne til at revne. Giver ekstra frugtsaftighed til vinen. Resten afstilkes og gæres normalt; alt kun med naturlig gær. Halvdelen lagres i tank og halvdelen i egefade. Ingen filtrering før tapning. Vinen kan udvikle sig yderligere og har gavn af en karaffel som ung.

Vinstokkene, der er mellem 45 - 120 år gamle, vokser på en stenet blanding af ler og sandsten / kalksten med områdets klassiske, jernholdige kalkstensklippe under, som er en direkte fortsættelse af undergrunden i Côte d'Or mod nord. 2020 er markernes 2. år i konverteringen til økologisk certificering.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Efter vinstudier og arbejde i Champagne, Chateauneuf-du-Pape og Australien overtog Jean-Marie Chaland 4 ha. vinmarker fra sin far i år 2000 og grundlagde Domaine Sainte Barbe. Han har med tiden udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Macon, Macon-Villages, Macon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og blev certificeret i 2003.

De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle fra hans bedstefars tid tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.

Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.

Mâcon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.

Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De letter hvide vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten.
Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.

Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Macon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Macon-Viré og Macon-Clessé.

Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.

2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.

Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.