1.100,00 kr. | Tilbudpris |
1.475,00 kr. | Normalpris |
Gå tilbage
Galleri
Gå tilbage
Galleri
Gå tilbage
Hvidvinsklassikere - smagekasse med verdens store hvidvinsdruer
1.100,00 kr. | Tilbudpris |
1.475,00 kr. | Normalpris |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Smagekasser |
Flaskestørrelse | 4,5 Liter |
Varenummer | 2024_KS_HVIDVIN |
Beskrivelse
En smagekasse der giver dig mulighed for at smage hvidvine lavet på nogle af de mest udbredte hvidvinsdruer i verden. Kassen indeholder vin på Riesling, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Blanc/Weissburgunder, Pinot Gris og Garganega. Læs mere om druerne og vinene.
Riesling
Riesling er den store drue til hvidvin i Alsace og Tyskland. Druen tåler hårde vintre og modner sent. Vinen har en meget rig, blomstrende aroma, en frisk, sprød smag med fine syrer, og den har ofte et langt lagringspotentiale. Producenten bestemmer selv, om vinen skal være sød eller tør, og druen leverer fornemme resultater i begge varianter.
1 fl. Riesling Roche Calcaire, Zind-Humbrecht, biodynamisk, Alsace, Frankrig
Intens, tæt i frugten, kalket og mineralsk med en stram struktur. Druerne kommer fra marker domineret af kalk. Domaine Zind-Humbrecht er en Alsace-stjerne med kvaliteter på øverste hylde og biodynamisk certificering. Herigennem opretholdes den naturlige balance og rytme på vingården mellem planter, dyr og mennesker i sammenspil med kosmos. Vinene får lov til at lave sig selv så meget som muligt uden for meget menneskelig indblanding, og de får et tydeligt præg af terroiret, de kommer fra. Til fisk, skaldyr og apéritif.
Chardonnay
Chardonnay er den mest udbredte drue i verden. Den trives fint i både meget varme og køligere områder, dog med forskelligt resultat: Fra god syre og smag af frisk æble, pære og blomme i kølige områder, over citrus, fersken og melon i varme områder til bananer og mango i helt varme områder. Vinificeringen spiller også ind på smagen, dvs. om den lagrer på stål eller i eg. Eg giver volumen og smag af smør, toast og ristede nødder.
1 fl. Hautes-Côtes de Beaune, Billard Père et Fils, Bourgogne, Frankrig
Ærlig og klassisk smag af Bourgogne Chardonnay med citrus, fersken, eg, lidt vanilje og et strejf af hvid peber. Pæn syre og længde. Domaine Billard Père et Fils har været et familiedomæne i fire generationer. De lægger vægt på kvalitet og på at vise appellationernes individuelle terroirs, typicitet og kvaliteter gennem ærlige vine, hvor man får meget for pengene. Glimrende til apéritif, frokostretter og ikke for fyldige fiskeretter.
Sauvignon Blanc
Sauvignon Blanc kendes for en elegant frisk smag og lidt bitter syrlighed. Vinen er som oftest let til mediumfyldig, og smagen kan spænde fra grønne noter som græs, grøn peber og hyldeblomst (typisk i kølige områder) til tropiske frugter (typisk i varme områder). Loire Sancerre anses som værende den mest klassiske type af Sauvignon Blanc.
1 fl. Sancerre Classique, Hubert Brochard, Loire, Frankrig
Svævende elegance og imponerende frisk med kølig stikkelsbærtone, hvide blomster og nyslået græs. Vinificeret i ståltank. Til bl.a. østers, ferskvandsfisk med sovs, skaldyr og gedeost. Druerne kommer fra tre terroirs i Sancerre og er Hubert Brochards bud på, hvordan en klassisk Sancerre fra Loire skal smage.
Pinot Blanc/Pinot Bianco/Weissburgunder
Druen er kendt for at give vine med en vis rund smag, der kan forekomme at have et let sødligt præg pga. druens lave syre, men med lavt høstudbytte fra nøje udvalgte terroirs fremstilles ofte vine med tydelige blomsterkarakteristika, stenfrugter og en spændende mineralitet. Druen dyrkes specielt i Nordeuropa og Norditalien og anvendes ofte som blandingsdrue, som f.eks. i Crémant d’Alsace.
1 fl. Weissburgunder Kaiserstuhl, Weingut Landerer, Baden, Tyskland
En aromatisk vin med karakter. Letbenet og slank med toner af mirabelleblomst og gule stenfrugter; meget læskende og charmerende. Flot til f.eks. stegt fisk, salater og asparges. Johannes Landerer har stor ekspertise i Weissburgunder. Vingården ligger i Kaiserstuhl: Et meget karakteristisk, vulkansk område i den centrale del af Tysklands sydvestligste- og luneste vinområde, Baden.
Garganega
Vintypen Soave er lavet på druen Garganega, der er hoveddruen i appellationen Soave, som ligger i den norditalienske region Veneto. I gode udgaver, hvor vinbonden holder udbyttet af druer nede, er vinen sprød og frisk med let mandelagtig aroma. Vinen drikkes næsten altid ung.
1 fl. Soave, Tenuta Corte Giacobbe, Veneto, Italien
En vin med mange facetter, som bl.a. melon, frisk appelsin, jasmin, kamille og rosmarin. Den er meget tiltrækkende, velafbalanceret, vedvarende og aromatisk. Nyd den både uden mad samt til forretter, fisk- og grønsagsretter med urter og nødder.
Pinot Grigio/Pinot Gris
Pinot Grigio (kendt som Pinot Gris i Frankrig) dyrkes mange steder på kloden, og vinen varierer meget afhængig af området. I Alsace er den anerkendt til Alsace Grand Cru vine og giver her en medium til fyldig vin, rig, krydret og floral. I Alsace laves der desuden formidable meget søde vine, ”Vendange Tardive” og ”Sélection de Grains Nobles” på druen. I Italien hedder druen Pinot Grigio og vinene her er kendt som værende lyse, lette og tørre. Kendte smagsnoter i vinen er pære, æble, stenfrugt, søde krydderier og måske lidt røg. Uden for Alsace og Italien vil det navn, som producenten kaler sin vin, dvs. Pinot Gris eller Pinot Grigio, typisk signalere stilen på vinen, dvs. den mere fyldige og søde stil modsat den lettere og tørre stil.
1 fl. Pinot Grigio, Tramin, Alto Adige, Sydtyrol, Italien
Fyldig og ekstraktrig vin med strågul farve og toner af nødder og honning. Vinen er grundlæggende ret blød, men syren fra de højtliggende markers kolde nætter sikrer friskhed og balance. God til fyldige fiskeretter, skaldyr og retter med svampe; også gerne med lyst kød. Cantina Tramin ligger i regionen Trentino-Alto Adige i det nordlige Italien. Det er et meget succesfuldt kooperativ, der fremstiller vine med en friskhed som bjergluften fra alperne. Den nuværende leder, Willi Stürz, har formået at skabe en enestående korpsånd blandt ejerne, og Tramin omtales internationalt igen og igen som værende en af Italiens bedste vingårde, hvad angår kvalitet.
Relaterede produkter
eofe7u62e89
hmqq76mfaopvn7nhfx8eto3191zrqb0c
qy68gqcgewfk1z8hsw9s3k
DKK 000,00
DKK 000,00
vn5x9mlzv1
lpp9il3acetav1e0vkkkhwnlyqz58u8
44emk45wrcrs86561pg4sh
DKK 000,00
DKK 000,00
wz9kngmbm4
1zfrl7kpds9rwzeenlx799e1hi0mbx1et
4g80cit7z2k6dnohsd30ow
DKK 000,00
DKK 000,00
ggtan9kjxd9
cf56h6usvm2zxi7qciyhw9mucsq77k2d
fdzw8o01g6o7tp4sbjk3d2
DKK 000,00
DKK 000,00
cy6yvraj0za
y1qc8rcwy7qmy55fu8damse5k23o6po
00ahf22ikdfzil1m5kz5hd
DKK 000,00
DKK 000,00