Meget elegant Riesling med flot udstråling, hvor eksotiske frugttoner står op mod en fantastisk skifermineralitet. Fersken og blomsterhonning, mango og nektarin krydser klinger med friskt æble, lime, urter og fuldmoden syre i en lang ren smag med kølig karakter. Et fint match til stegt kalvekød og kylling samt sushi, asiatiske og indiske retter.
Vinen kan nydes allerede nu men kan også gemmes op til 20 år. Druerne til vinen kommer fra skiferterrasser på markerne Kögl og Gaisberg og Schreck. Kögl er på 14,8 ha. med smalle terrasser, vender mod syd, hælder 23 grader og ligger i læ for vinden. Det øverst lag er stenet og meget magert med skifer lige under. Vinstokkene vokser i 209 - 307 m.s højde. Gaisberg er også sydvendt og ligger yderst på en spids over Donau og udsættes for mere vind. Marken er kun 3,3 ha., hælder 26 grader og har vinstokke i op til 352 m.s højde. Også her er skifer, blandet med basaltbjergarter.
Vinen hed tidligere Schiefferterrassen, men pga. nye regulationer omkring betegnelse af kommunevine, hedder den nu Stein, hvilket refererer til de generelle lokale jordbundsforbold. Hør Peter Rethaller, daglig vinmager hos Weingut Stadt Krems, fortælle om Schieferterrassen (åbner Youtube i samme vindue).
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Stadt Krems siden 2007. Weingut Stadt Krems ligger i appellationen Kremstal i regionen Niederösterreich lige ned til Donau-floden. Husets historie er unik ved at byen ejer vingården og altid har gjort det. Hertug Leopold stiftede i 1210 et offentligt hospital i byen Krems og gav det nogle vinmarker som indtægtskilde. Borggreve Dachsberg gav yderligere marker til byen i 1452. Disse 31 ha. er i dag udvidet til i alt 43 ha., som Stadt Krems laver vin fra. Indtil 1744 lå kælderen Under det 1000 år gamle rådhus på torvet i Krems. Den flyttede så til Kristi Broderskabsordenens bygning, og i 1915 rykkede både vinifikationsfaciliteter og lagringskælder ind i byens voldanlæg, hvor Weingut Stadt Krems har holdt til lige siden.
I dag ledes huset af et ungt team med "Årets vinmager 2020 i Falstaff", Fritz Miesbauer i spidsen og den unge Peter Rethaller som daglig vinmager. De 43 hektar vinmarker er beplantet med Riesling og "Østrigs nationaldrue" Grüner Veltliner - alle indenfor Krems og Stein. Vinene er meget aromatiske, rene og præcise i udtrykket og er drikkeklare allerede fra frigivelsen. Druerne selekteres, og alt arbejde foregår i hånden. Gæring sker generelt i rustfrie ståltanke, og de små vine frigives allerede i løbet af vinteren samme år. Enkeltmarkerne frigives tidligst i maj på grund af appellationsregler.
Topvinene fra Weingut Stadt Krems er certificeret bæredygtig af Austria Winegrowers Association.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen. Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig.
Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale. I Østrig er vinene overvejende tørre og laves på mange niveauer; de bedre med fine udviklingsmuligheder. I Alsace ses også alt fra let drikkelige, umiddelbare vine til dybe, komplekse kreationer, både tørre og sødere, der kan udvikle sig i årtier.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i en evighed. Druen anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
