En flot forening af dansende lethed og aromarigdom i den karakteristiske- men ikke parfumerede stil, Olivier altid får frem i sine tørre Muscatvine. Fuld modenhed er hans nøgle til balancen. Duften er åben, floral og sprød med rosenblade, men vinen er knastør i munden; let, livlig og charmerende, og slutter med en tiltagende stenet rankhed fra det ret høje syreniveau og tanniner fra drueskindene. Den vil have et udviklingspotentiale på +10 år og være en flot aperitif samt ledsager til sushi og salater: karakterfuld uden at være dominerende.
Der er kun 11,7% alkohol og 0,8 g. restsukker/l. (indice 1*), mens vinsyren er oppe på 7,1 g./l. Der er høstet 64 hl./ha. fra 42-årige vinstokke i "Herrenweg", på den del der har en blanding af grus og aflejringer fra Fecht-floden.
Herrenweg er på plateauet i dalbunden mellem Turckheim og Wintzenheim, tæt på vingården. Jorden er præget af kvartærtidsgrus fra gletcherne, aflejringer fra Fecht-floden og løss: vindbåret sand fra Arktis. Navnet skyldes, at vejen over de høje bjergpas til Lorraine mod vest gik her forbi (opad - opad..). Marken er oprindeligt plantet af Olivier's far og bedstefar. Jorden er næringsfattig og får let vandmangel i meget tørre somre, så gamle vinstokke med dybe rødder har et klart fortrin. Et meget solåbent sted, som varmes hurtigt op, men også med større risiko for forårsfrost end de højere skråninger, især i stille vejr. Vinene har generelt en åben og saftig stil; oftest blandt de, der folder deres talenter hurtigt ud.
Muscat er en af verdens ældste druer og findes i et utal af variationer. Muscat d'Alsace hører til de gamle typer, også kalder Muscat a Petit Grains. Den har høj resistens mod tørke og varme og bevarer god syre, mens Ottonel er en krydsning fra 1852, som har en lysere drueskal, er lettere og frisk, hvis den høstes tidligt. Muscat formår at være både let og luftig men samtidigt aromatisk udtryksfuld; i de bedre udgaver med druenær duft, citrus, blomst muskatnød og honningtoner, også i tør udgave. Den er fantastisk som aperitif, til en ikke for barskt krydret asiatisk ret, salater og skaldyr. Her i helt tør udgave fra en af verdens bedste håndværkere i hvidvinsfaget, der mestrer at afstemme det aromatiske og det elegante i en vintype, der altid er en spændende balanceakt.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Sønnen Pierre-Emile indgår nu i teamet og har allerede lavet sin egen vin fra parcellen, han købte til domænet, i Grand Cru Sommerberg.
Alsace i 2021 blev en kamp med vejret, som de bedste dyrkere til sidst vandt - større end de fleste havde turdet håbe på. Vinteren var usædvanligt kold med snestorme. Marts blev mild med nogen knopskydning for de tidligste druesorter. Frosten først i april gav derfor tab af potentielle druer, men væsentligt mindre end i distrikter som Bourgogne, hvor væksten var mere fremskreden.
Hovedparten af vækstsæsonen var svær med kraftig regn i flere perioden og et lavt antal soltimer. Meldug var en plage og reducerede udbyttet mere, end aprilfrosten havde gjort. En fin august blev meget vigtig, og fra ca. midt september blev vejret godt og stabilt langt ind i oktober, så de, der turde vente, fik fuldt udbytte med fuldmodne druer, der havde beholdt syreniveauet pga. kølige nætter.
Det gennemsnitlige høstudbytte er ca. 20% under det normale, men for Zind-Humbecht, der sorterer så hårdt, blev det tæt på 50%. Topdyrkere kan levere velstrukturerede, frugtintense vine med eminent balance og en bred smagspalet fra den særdeles lange vækstsæson. Riesling anses generelt for den store vinder, men der er også Pinot Gris med en elektrisk rankhed og elegance, som er sjældent set. Mange topvine vil have en meget lang udviklingshorisont.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet.
Ud fra 35 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
