| 350,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Champ Forey Blanc, Jean Fournier
| Robert Parker | 89 / 100 |
| 350,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Aligoté (92%) Muscadet (5%) Pinot Gris (Tokay) (2%) |
| Alkohol % | 12% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2020 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 339820 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
En cuvée, Fournier har fået stor anerkendelse for siden første udgave i 2004. Den er sammensat af 92% Aligoté, 5% Melon de Bourgogne: bedst kendt fra Muscadet og 3% Pinot Beurot: lokalnavn for Pinot Gris. De ældste vinstokke er fra Laurent Fournier's bedstefars tid: 2021, og resten fra 1945. Det kan man kalde "Vieilles Vignes" ! Allergener: Indeholder sulfitter.
En grundlæggende mineralsk og floral vin med en tæt og insisterende, men ikke tung frugtintensitet. Pære, modent æble, citrus, brødkrumme og hasselnød. Syren er med hele vejen og eftersmagen lang. Vinen er kendt for at udvikle flere nuancer med alderen. Laurent Fournier er medlem af druens fans: "Les Aligoteurs", der holder smagninger sammen, og denne vin får mange rosende omtaler derfra, også i lagrede årgange.
Parcellen er i den østligste ende af "Champ Forey" marken, centralt i kommunen: et gammelt flodleje med nedbrudt organisk materiale. De små druer presses meget langsomt i flere timer og udblødes koldt med faststofferne i tæt på et døgn, uden svovl, før gæring med naturlig gær i store egekar. Lagringen af vinen varer 12 mdr. i 600 l. egefade uden ny eg, plus 4-6 mdr. i ståltank efter sammenstikning af fadene.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Jean Fournier siden 2022. Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet. Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter / vinhandlere. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster.
Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.
Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet er økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen. Han har eksperimenteret med ekstremt tætte plantninger og fundet, at 15000 vinstokke / ha. lader til at give de bedste resultater; stadig langt over normen i Bourgogne. Næsten alt markarbejde, og altid plukningen, er håndarbejde.
Vinifikationen for rødvine sker delvist med hele klaser, afhængigt af årgangen. Der bruges kun spontangæring med den gær, der sidder på druerne, malolaktisk- / æble-mælkesyregæring gennemføres altid, og andelen af ny eg til lagring er reduceret til et ret lavt niveau, for at lade mark-karakteren træde bedre frem.
Druerne til hvidvin afstilkes altid og presses blidt og længe før kold bundfældning i ståltank, hvorefter mosten gæres i egekar med naturlig gær. Hvidvinene gennemgår også malolaktisk gæring og tilsættes først en anelse svovl, når den er afsluttet. Der bruges aldrig svovl under vinifikationsprocesserne.Vinene er Côte-de-Nuits i stil: som helhed ret krydrede og strukturerede med gode udviklingsmuligheder.
Marsannay er indgangsporten til Côte d'Or fra Dijon mod nord. Den består, udover kommunen selv, af et mindre areal i Chenôve mod Dijon og et noget større i Couchey mod Fixin, sydpå. Jordbunden er meget vekslende i de mest øst- og sydøstvendte marker, der ligger fra ca. 255 - 390 m.o.h. Der er ca. 300 ha. i alt. Omkring 80% er rødvin, knapt 20% hvidvin plus lidt rosé. Det er det eneste sted i Côte d'Or, der laves rosé med en kommunal appellation.
Udover Pinot Noir og Chardonnay, som naturligvis dominerer, er der en århundreder lang tradition for Aligoté. Pinot Blanc er godkendt til hvid, og Pinot Gris, lokalt kaldet Pinot Beyrot, må bruges i små mængder. Markerne "Clos du Roy" og "Longeroies" er ved at blive godkendt som kommunens første 1.Cru marker. Vinene har længe været regnet for ret lette, men "stil-kasser" i Bourgogne svarer efterhånden mindre og mindre til virkeligheden. Mange vine fra kommunen er i dag særdeles seriøse, og selv rosévinene kan have et lagringspotentiale.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder.
Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter.Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
Robert Parker
Rating89Drink Date2022 - 2032Reviewed by William KelleyIssue Date25th Aug 2022SourceAugust 2022 Week 4, The Wine AdvocateThe 2020 Bourgogne Aligoté Champ Forey offers up aromas of confit citrus, orange zest, pear and buttery pastry, followed by a medium to full-bodied, ample and satiny palate with lively acids and a saline, penetrating finish. It's another attractive old-vine Aligoté bottling from Fournier.
Relaterede produkter
6dy9w70b7j7
thl7xuyuh1erbtl8vn4q592fvyjgc4r
41muxxcf1hg3og4fhj9sdd
DKK 000,00
DKK 000,00
w5xd5949zsp
2n9g67r8myqrpl9r6ypj28focio0wud9a
icz576sl3enbqlz8dc4pzl
DKK 000,00
DKK 000,00
416jzzmsq8y
9agw4g9o7gklmfve64zdaebv2dkefe5mh
980n11usmujhoxv3s06jxm
DKK 000,00
DKK 000,00
sklqwi5s3pr
8hgjmjdrvb9py976vsmjtoin0j8p9osdi
51nurl61g3qo3x17z0eos
DKK 000,00
DKK 000,00
a878jf1zbqs
zecgkjopqgh56ej5rgi7zlc8tua1a48ok
a6qj46yhmhl4bad2r6yl
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
6wwevpwiomm
pudh2b6pti395625xp7xm6hn98l5oidc
xtx10sjazmvqjt6xq4izo
DKK 000,00
DKK 000,00
v5lxyej7swf
qzb0jqqcooh3yl3u3ypqze19f04caxwehi
vw80zd7g2o4w1d9jhqh06
DKK 000,00
DKK 000,00
68ri1c0xda4
r2xtu005gypzoi8p6r44w228j5kc5zrp
mafz8ns6ghz33by9zvfx
DKK 000,00
DKK 000,00
hohyipau9td
s3m54y82gfs7aut3u27epg3lkez6yu1lp
s7ihzdlzo11jom73vzw29
DKK 000,00
DKK 000,00
h5pvh46pi0r
6ngd3dfaowb4tegb71vmcrsr8olbzkd1
mifb2z2gjlnv2akhc9tx
DKK 000,00
DKK 000,00
