2014 Clos Saint Denis Grand Cru, Michel Magnien

Fra marken der, på grund af vinenes komplekse nuancer og deres subtile sammenspil, kaldes "Côte de Nuits' Mozart". Rig duft af små stenfrugter og blomme, blandet med ristede toner, der er ved at have forladt det primærfrugtige stadie. Dyb og intens i munden med hårfin balance og blid men insisterende frugt-tyngde. Blød og meget lang eftersmag. En vin, der er kommet ud af startblokkene, men stadig har mere at vinde.
Druerne er gæret i ståltank med naturlig gær og manuel nedtrykning af faststofferne i mosten under gæringen. Malolaktisk gæring gennemført. Lagret i barriques; kun lidt nye fade for at lade frugten spille førsteviolin.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022. Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.

Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.

Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora'er på 320 - 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.

Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden.
Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine's "Top 100 wineries all over the world".

Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil. Der er fem Grand Cru marker, hvis man medregner den del af Bonnes-Mares, som ligger her; 20 1.crus, og village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.

Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 - hele 360 m. Topmarkerne, ligger typisk på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik østvendt. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne.

Cisterciensermunke har dyrket vin her fra 1100-tallet og havde deres eget vineri i 1306. "Morey" stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og "Clos Saint-Denis" Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet "Musigny" og "Chambertin" til deres landsbynavne.

Clos Saint-Denis Grand Cru er den af kommunens fire Grand Cru marker, der blev tilføjet kommunenavnet i 1927; en trend Chevrey-Chambertin startede i 1847. Ved indførelse af appellationssystemet i 1936 blev naboområder, der havde historik for vin af tilsvarende kvalitet og stil, tilføjet, så arealet steg fra godt 2 - 6,6 ha. Marken ligger på midtskråningen lige nord for byen i knapt 300 m.s højde, med fin soleksponering og beskyttet mod vestenvind.

Marken er først nævnt skriftligt i 1367 men formodes at have været plantet i hvert fald fra ca. 1200. Den blev i flere hundrede år passet af cisterciensermunkene. Helgenen Saint-Denis var en parisisk martyr, der har givet navn til Montmartre i sin hjemby.
Jordbunden er ler og kalk med jernoxid og fosfor; lidt mere ler og mindre klippeblokke end naboen Clos de la Roche. Mange mener, at vinene herfra generelt er mere Chambolle-Musigny-lignende med en sprød, blomstertonet, rundere grundstil end naboen. De har en meget lang udviklingshorisont og øger deres finesserigdom yderligere med tid i kælderen. Marken kaldes "Côte de Nuits' Mozart" for den subtile måde, vinenes nuancer spiller sammen på.

Bourgogne i 2014 begyndte vækstsæsonen med et varmt og tørt forår, der gav tidlig knopskydning og fortsat godt vejr til en god blomstring først i juni. En kortvarig men voldsom haglstorm 28/6 skabte store skader i området mellem Meursault og Beaune, men meget ulige fordelt. Montrachet kommunerne og næsten hele Côte de Nuits gik ram forbi. Forhåbningerne om en rigelig høst efter tre år med små udbytter var knust mange steder.

Midtsommeren var, bortset fra få dage i juli, ret våd og kølig, så modningstempoet var langsomt, og en vis nervøsitet spredte sig efterhånden. En næsten konstant, tør nordenvind i mere end to måneder havde dog i høj grad forhindret sydomme. Fra midt august rettede vejret sig med stigende temperatur, og mange soltimer. Modningstempoet tog til, og ret kølige nætter holdt syreniveauet oppe i druerne.
Den asiatiske flue drosophila suzukii, som var et stort problem i Alsace, viste sig også en del steder i Bourgogne. Den går efter farvede druer, spreder syrebakterier i dem og kan give stort spild og et enormt sorteringsarbejde. De druer, både røde og hvide, der havde overlevet trængslerne, havde ret tykke skind og nåede fin modenhed med god syrebalance.

Bortset fra kortvarig nedbør et par gange, var høstperioden i sidste halvdel af september meget stabil. Rødvinene beskrives gennemgående som "klassiske" i en frisk, charmerende stil med fuldmoden frugt og den elegance, Bourgogne er blevet berømt for. En topdyrker har udtalt, at deres eneste "ulempe" er, at de kan drukne i hype om den mere muskuløse 2015-årgang. Hvidvinene har en flot balance næsten overalt. De beskrives som en krydsning mellem den kroprige, småeksotiske 2012 og den ranke, smallere 2013. Om de har fået Malolaktisk gæring eller ej kan give en vis stilforskel.