| 1.100,00 kr. | Tilbudpris |
| 1.560,00 kr. | Normalpris |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
Italienske lækkerier, smagekasse med 6 flasker
Land
Italien
| 1.100,00 kr. | Tilbudpris |
| 1.560,00 kr. | Normalpris |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Smagekasser |
| Land | Italien |
| Flaskestørrelse | 4,5 Liter |
| Varenummer | 2024_KS_ITALSP |
Beskrivelse
En smagekasse der byder på stor velsmag fra danskernes foretrukne vinland. 6 flasker, som du kan servere både til den gode hverdagsmiddag og til gæstemiddagen.
Kassen indeholder:
1 fl. Barolo Tenuta Reverdito, Piemonte
Barolo siges at være ”vinens konge og kongernes vin”. Det er en stor og tanninrig vin med meget bouquet - blomme, tobak, krydderier - og en vin som ofte kræver 5-10 år eller mere på flaske. Vinen er bedst sammen med mad - gerne kraftig og proteinrig mad. Barolo laves i Piemonte, som ligger i det nordvestlige Italien ved foden af de franske og schweiziske alper (Piemonte betyder ”ved foden af bjerget”). Området er bl.a. kendt for efterårs-morgentågen, der ligger som et tæppe i dalen hen over området. Den bliver brændt væk af solen i løbet af dagen og hjælper med modningen af Nebbiolodruen, som Barolo er lavet på (ordet ”nebbia” betyder tåge).
Michele Reverdito går efter elegance, raffinement og genkendelighed - vine fra enkeltmarker vinificeres forskelligt for at udtrykke, hvor de kommer fra. Han går ind for bæredygtige metoder og beskyttelse af den naturlige fauna. Mere end 70 dyrkere er nu tilknyttet dette ”Green Experience” projekt. ”Vi er dyrkere før producenter” siger Michele.
1 fl. Barbera d’Alba Superiore, Camparo, Piemonte, økologisk
En ret intens, mørk og frugtmættet, men ikke tung vin. Masser af røde bærtoner, som vilde kirsebær, samt tørret frugt og en ret krydret eftersmag. Der er et fint syrespil som modvægt til frugtintensiteten fra ”Superiore”-klassen, En vin der favner bl.a. alle former for stege-mad, vildt og oste med smag. Vinen har gæret på stål og er lagret i et mix af store fade af fransk eg samt 2.- og 3.-års barriques for at give en balanceret indflydelse fra træet.
Azienda Agricola Camparo Di Drocco, som er vingårdens fulde navn, har dyrket druer i den lille by Diano d’Alba i tre generationer, og den fjerde, med tre unge, er gradvist ved at overtage mere ansvar. Vingården blev, som en af de første på egnen, certificeret økologisk allerede i 2000.
1 fl. Rosso di Montalcino, Celestino Pecci, Toscana
En blidere udgave af domænets majestætiske Brunello. Saftig, med indbydende åben frugt. God struktur, meget velsmagende og til at drikke ung. Til klassiske Italienske pasta- og tomatbaserede retter og kalvekoteletter eller som appetitvækker til en enkelt bruschetta med tomater, hvidløg og basilikum. Vinen lagrer fra 8-12 mdr. på eg og herefter mindst 6 mdr. på flaske.
Celestino Pecci grundlagde vingården i 1968. I dag har datter Tiziana overtaget ledelsen. Deres dyrkningsmetoder er økologiske men ikke certificerede. Deres marker er syd-sydvest eksponerede i ca. 350 m.s højde. En placering, der er god for temperaturforskelle mellem dag og nat, som fremmer friskhed i vinene, ikke mindst i varme årgange.
1 fl. Chianti Classico Vallenuova, Toscana
Vinen viser fornemt og autentisk, hvordan Sangiovese fra Castelnuovo Berardenga skal smage. Utroligt velsmagende, forførende og sensuel mellemfyldig vin med mørke kirsebær, tobak og toner af lakrids og krydderier. Tanninerne er elegante, og de smelter perfekt sammen med Sangioveses syre og frugt til en smag, der slutter langt, juicy og frisk med et sprødt tvist. Servér til de gode hverdagsretter - som tomatbaserede pasta- og risretter, samt retter med kalv og kylling krydret med Italienske krydderier.
Druerne er 95% Sangiovese og 5% Canaiolo, der efter gæring i ståltanke lagrer videre i 10 måneder i en blanding af toskansk, slovensk og østrigsk eg. Tolaini er grundlagt af Pier Luigi Tolaini, og vingården står som et fantastisk udtryk af Chianti Classico. Huset anvender bæredygtige principper for at tage hensyn til miljøet og biodiversiteten. Det specielle ”Y” på flasken stammer fra det etruskiske alfabet og svarer til et moderne ”T”. Det ældre bogstav signalerer, at Tolaini forbinder ældre elementer i vinfremstilling med nye.
1 fl. A Quo, Montepeloso, IGT, Costa Toscana
En højtflyvende ung frisk Supertoscaner der karakteriseres ved at være tidlig tilgængelig, og samtidig fremhæve Montepelosos karakteristiske kvaliteter: God intensitet; mørke frugter, krydrede noter, træ og mineralitet afbalanceret af en fin syre. Druerne er 45% Sangiovese, 20% Malvasia, 20% Cabernet Sauvignon, 15% andre, der har fået malolaktisk gæring i fransk eg (15% ny eg). Vinen har lagret 7 mdr. på eg med 15% ny eg inden yderligere 4 mdr. lagring på flaske. Til veltilberedte retter med kød, pasta og grøntsager.
Montepeloso ligger i Maremma i Toscana lige syd for Bolgheri. Visionen er at skabe enestående vine fra den toscanske kyst – en række af ”Supertoscanere” af høj klasse lavet på forskellige druer, som huset mener, giver vine med det udtryk af Middelhavet og Italiens unikke karakter, som de ønsker. Vinene har power og finesse, men de er ikke tunge. Supertoscaner bruges om vine lavet af druer dyrket i Toscana men som hovedsageligt er ikke-lokale sorter.
1 fl. Etna Rosso, Nerello Mascalese, Pietradolce, Etna
En levende og saftig vin med flot udstråling. Elegant som en Bourgogne med smagfuld frugt og afbalanceret med et saltet præg og god længde i smagen. En flot repræsentant for druen og Etna DOC. En vin der matcher godt op mod saltet kød og mellemfyldige retter med okse- og svinekød. Druerne er 100% Nerello Mascalese, der kommer fra Solicchiata i 800 meters højde på den nordlige skråning af vulkanen Etna. 3 måneder lagring på fransk eg.
Pietradolce er en relativ ung vingård, etableret i 2005 i området Solicciata i byen Castiglione di Sicilia på de nordlige skråninger af Siciliens vulkan, Etna. Markerne ligger højt - mellem 600-900 m.o.h. Pietradolce er bygget med en stolthed over de rige lokale Sicilianske traditioner og et ønske om at afspejle vinene fra Etna. Derfor bruger huset også kun de lokale Etna-druer: De røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt den hvide Carricante.
Relaterede produkter
u9p443nbs2l
yjetn45reh1sgba1qvrf43bbjsua8hdw
lt711ivqlfq301aiim3xa
DKK 000,00
DKK 000,00
x1orfdb3nm
wszhbhvlllz0csx9muznd9ddlf3itqkd
8xoo4cx6tlq45il0nmpf
DKK 000,00
DKK 000,00
lhthbk7z7y
kd3v2n6rgrmx3s3w5ghdeppesgjw727
omc4dfl52shou5xr5ax4r
DKK 000,00
DKK 000,00
c21msz9v3fj
wssrs11w3flld56wdlhjzkk140nnw0cjf
axmemuwr979vnxfepb34pe
DKK 000,00
DKK 000,00
j1i346a8ds
18hnrk5ghn2zodr6l0ehyf4bf5rmx1kcp
zy4ah17jcj7uihq3noz08
DKK 000,00
DKK 000,00
