2020 Bourgogne Aligoté, Camille Giroud

Camille Giroud's Aligoté kommer fra skråninger i Pernand-Vergelesses, den nordligste kommune i Côte de Beaune, og Marsannay, den nordligste kommune i Côte de Nuits. En drue, der er for lidt opmærksomhed på, med fin delikatesse i smagen, og som er særdeles velegnet til mange lettere retter.

Aligoté har været i Bourgogne fra 1600-tallet. Da den er mere robust mod forårsfrost end Chardonnay og modner ret tidligt, plantes den gerne på de lavere områder med dybere jord. Appellationen for druen strækker sig over hele Bourgogne, fra nord til syd. Den har en viril karakter, ofte med associationer til lys frugt, hvide blomster, moden frugthave og en sprød, ofte lidt saltpræget syre.

Den spiller en rolle i mange udgaver af Crémant de Bourgogne, men er måske mest kendt som den oprindelige og ægte vin til "Kir", som Dijon's borgmester med samme navn serverede til sine receptioner i årtier. Serøse dyrkeres udgaver af vinen lagrer generelt godt. Den er populær som aperitif, til ferskvandsfisk, skaldyr, fjerkræ i lys sovs og frisk gedeost.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Camille Giroud siden 2019. Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt. 3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.

Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.