200,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Riesling Trocken, Saar, Weingut Von Hövel, Mosel
Meget klassisk Moselstil: Klar frugt med udpræget mineralitet, æble, kvæde, urter og en lille, salt tone. Den føles meget let og svævende - men er stor og lang i smagen med noter af flint. Meget udtryksfund Riesling. Flot for sig selv eller til forretter, salater, skaldyr og ikke for stærkt krydrede asiatiske retter.
200,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 11,5% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2024 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 648824 |
Beskrivelse
Meget klassisk Moselstil: Klar frugt med udpræget mineralitet, æble, kvæde, urter og en lille, salt tone. Den føles meget let og svævende - men er stor og lang i smagen med noter af flint. Meget udtryksfund Riesling. Flot for sig selv eller til forretter, salater, skaldyr og ikke for stærkt krydrede asiatiske retter.
Druerne kommer fra 30-45 år gamle vinstokke, der vokser i 200 meters højde omkring landsbyen Krettnach med jordbund af blå skifer og forvitret vulkansk sten, der giver vinens sin karakteristiske mineralitet samt en elegant friskhed og imponerende smagsnuancer. Gæring med naturlig gær og lagring i ståltank. Den vil fortsætte med at udvikle sig frem til midten af 2030'erne.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre. Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
wyrtv51qby
psamn3bebi85wnp8h4zas4xte97cx4h4
8iladrxj0qql29hc1jf2l
DKK 000,00
DKK 000,00
n6vs6ijt8lq
hln2a9985yspxkz0l9gimwtd2lee09
ly73udcxue89k2oczf05jg
DKK 000,00
DKK 000,00
fz0vxct7je5
kzof0dzw6plprjx8yhnu90tnqx86s2ua
eab0mzfeb1vb2dmfg3c3ck
DKK 000,00
DKK 000,00
ufnbds526vf
lflj7danr1nv82i4m9jkabw53mbs31s
n4shkg93mrt6t70orw2g
DKK 000,00
DKK 000,00
hpfip9y0w6
8yul4kfputeqq82gtx7mdslnmeexmsod
zm2jer66myh5i4jb44t0ww
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
5hazocq4dbv
padxzotox1e21hswva0y27punz6t79ae
w4xlsneiaf620vomwnory
DKK 000,00
DKK 000,00
pccnc79c0ep
j4g9hjxvyh9hdrp3xs9z6godw1i06ciyb
2zk56bv012gojl4wlli7l
DKK 000,00
DKK 000,00
qruhwodkto
9z4m0yymtugt3pqowuf3xs8t5y8f1i6b
am018pqe94v6d034z3ya
DKK 000,00
DKK 000,00
r9epqt5xxfq
krcv5j5ly3aq0e9bpow9hfbsq4a0qor
ofi7pjbckvm1toors74
DKK 000,00
DKK 000,00
7r4s98yw3wx
6p0pkpeb0n4du33h4qttu73j2vmf0kori
eebbnojz83pa3s6xfdnos
DKK 000,00
DKK 000,00