| 210,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Saar Riesling, Feinherb, Weingut Von Hövel, Mosel
Aromatisk duft med lidt eksotisk frugttone og mineraler. Livlig smag med æble og citron. "Feinherb" er vinmagerens vurdering; midt mellem trocken/tør og kabinett, og vinen virker, trods fin syre, ret rund og venlig.
| 210,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
| Druesorter | Riesling (100%) |
| Alkohol % | 10,5% |
| Fyldighed | Let |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 648524 |
Beskrivelse
Aromatisk duft med lidt eksotisk frugttone og mineraler. Livlig smag med æble og citron. "Feinherb" er vinmagerens vurdering; midt mellem trocken/tør og Kabinett, og vinen virker, trods fin syre, ret rund og venlig.
Vinen er primært sammensat af druer fra de ret nyerhvervede marker i Oberemmeler Rosenberg og Krettnacher Silberberg på blå skifer, kvarts og aflejringsjord tættest på floden. Druerne har fået 14 timers udblødning før en lang, blid presning. Gæring og lagring i store egefade. Vinen klares kun ved naturlig bundfældning.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Von Hövel siden 2008. Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
l96nrkps8cd
r4mlih5ucz22m5p5mtnrzaplixw2q7h6
grp7vz0hqbuzqn5ml8ting
DKK 000,00
DKK 000,00
krfqmjkow3
mar6n1bphayqdkd3crdhoo71gfan1g
5savda5izd90r0zo679e
DKK 000,00
DKK 000,00
8bcd1dfs8
pjfawjttowsph26jw8mtm9rcvkkoe46bd
gc2z7x37wrqvg8338riqo
DKK 000,00
DKK 000,00
r2u1wwbu8z
pk6bnx3jiaasrh5t10akaicqjehjp4q5
65n2iz1icabckexflc0zdl
DKK 000,00
DKK 000,00
74opr17e3kq
uq8q8o6ytnj36n8tnrz877iwljb2xojgh
kbohbfrvsmaukw84r063zp
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
apqnp57a9vv
jk36izsms27m258i5r8rufw2fcnc8a3rq
2owyjqwny3lqrykbqui7ol
DKK 000,00
DKK 000,00
109oq0fz8siq
mrjexglkisk5dcz3waz6fw3hq3uc5x5
lp0ei5polbb7crit8xpuo
DKK 000,00
DKK 000,00
d0gn1km1kk
610fb1n3k4nc1efeij50yg1f91oty4oj
ad8luyviyza6d3r0r0g94l
DKK 000,00
DKK 000,00
5kq9kgm2lf3
d9vhthwzta6rkdhp9c8i9ctw8wfxxyes9
84smf36tsugs3qi6ctdz4p
DKK 000,00
DKK 000,00
jm1bzk5p3f
k7frs76nnxg900rr7pvy3m3fi5p59dct8
zs3bkjqhxhah9f9vo0fxov
DKK 000,00
DKK 000,00
