200,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
2016 Riesling Kabinett, Saar, Weingut Von Hövel, Mosel
Sprælsk og charmerende vin med masser af nuancer: Lyse kirsebær, pink grape, blomster, lime og et touch bitter chokolade. Skifermineralitet, lidt krydderurter og en salt tone, der, sammen med den sprællende syre, tæmmer de 14 g. restsukker / l.: lavt for kabinett. Vinen føles næsten tør og har dog kun 9% alk.
200,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Alkohol % | 10% |
Fyldighed | Let |
Årgang | 2016 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 648716 |
Beskrivelse
Sprælsk og charmerende vin med masser af nuancer: Lyse kirsebær, pink grape, blomster, lime og et touch bitter chokolade. Skifermineralitet, lidt krydderurter og en salt tone, der, sammen med den sprællende syre, tæmmer de 14 g. restsukker / l.: lavt for kabinett. Vinen føles næsten tør og har dog kun 9% alk.
Vinen er primært sammensat af druer fra de ret nyerhvervede marker i Oberemmeler Rosenberg og Krettnacher Silberberg på blå skifer, kvarts og aflejringsjord tættest på floden. Vinen gærer og lagrer i store, gamle egefade, og klaring sker kun ved naturlig bundfældning. Kan udvikle sig videre i årevis, men har fundet charmen frem!
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Von Hövel siden 2008. Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen. Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og hele ejendommen er under økologisk certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
ldc9l0kjbf
m9qnmy2rtenfideh9aj7t84yh31o7ataw
8ffvuaqsug43peg3x6qsvx
DKK 000,00
DKK 000,00
rwcns1cheq9
eivwds30m5kvsu5c27ucom0u2vvaugrdm
nii9m4jxid043qn731qaqo
DKK 000,00
DKK 000,00
cdts8dmg1t
3chq9271gmm2dozmondp0h8x1filwacej
3u8sbe7sn2681irguq1gah
DKK 000,00
DKK 000,00
nmjznstzm2
d9xbr6kbrbd3ozzb0a9cpzlfagsflag1b
mnc4tu1b3lil8u7fwcl80f
DKK 000,00
DKK 000,00
2q4b0msnl49
z4inypx71emsq0h38gnga7cwf0hx4xni
9teoc13bh2ptfel3dbw62
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
kwt8hzjsom
sm8ywym2rpi9fsri4tvetj275pm3vtcbn
49qvlmag47diebvh680zr
DKK 000,00
DKK 000,00
i7iltxt347
0btgcsorh5spiok1dydttse91ahemuprb
fkybb67gelagwpij1zo13v
DKK 000,00
DKK 000,00
bumytjjcze4
69ojgac5qzog54v1v4rdabebxum04q5a6
0ylvsujfxn4rwf9qatzf6y
DKK 000,00
DKK 000,00
y6yinvs5nz
8gj7f0vb73w28qlcd5zoices4j3ebjam9
4i5yp40myq257rhugt00w
DKK 000,00
DKK 000,00
jq9nj4auv1
w5n7g4kprbd5jb4hmjktoeflcrhe3ha4b
zs9s1onwvuol1wkh8r9gi
DKK 000,00
DKK 000,00