| 220,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Saar Riesling Kabinett S, Weingut Von Hövel, Mosel
Aromatisk duft med peber og skifer med subtile antydninger af citrusfrugter og kandiseret appelsinskal. En behagelig sødme i smagen blandet med bittersøde toner af lime og æble afbalanceres af en sprød syre. Smagen er levende og saftig. Vinen er primært sammensat af druer fra marker i Oberemmeler Rosenberg (80%) og Krettnacher Altenberg (20%). S'et refererer til "Silberberg" til det specifikke område Krettnach.
| 220,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
| Druesorter | Riesling (100%) |
| Alkohol % | 7,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Sød |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2020 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 678720 |
Beskrivelse
Aromatisk duft med peber og skifer med subtile antydninger af citrusfrugter og kandiseret appelsinskal. En behagelig sødme i smagen blandet med bittersøde toner af lime og æble afbalanceres af en sprød syre. Smagen er levende og saftig. Vinen er primært sammensat af druer fra marker i Oberemmeler Rosenberg (80%) og Krettnacher Altenberg (20%). S'et refererer til "Silberberg" til det specifikke område Krettnach. Restsukkerniveauet er lige under 60 g./l restsukker.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Von Hövel siden 2008. Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
ojbs59a9tz
966yx0c1vjejea6zr4cwub0w1mswndnqo
3zaps03w0xiizv2pzhyf0b
DKK 000,00
DKK 000,00
wptcr6u18c
n7o72i02jodj6k6p43zfs98cnhqferdk
nhdjli4g97l3i9d1t3246q
DKK 000,00
DKK 000,00
r55cxuhw0x
lgtw41yw6v82i92i8cx7zr2b6xxapuvvp
4rmlaqdu63umaqheqtkww
DKK 000,00
DKK 000,00
1zqjvc0u9tu
jff67b6587atny9wh9kfogmdvexwr7fw
0rj3ahyogdyjnmzee0lsr
DKK 000,00
DKK 000,00
2neur4nr7xl
hit0x31us46ttx42zi5s78gk1z1jmruc5
a7ar2mkqp4jq4s51g52pii
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
sr9s20hquvb
1eynvko3r39hwlboslzu4ggc1by93sbsf
6awsigxm50qkptfbl3yt9
DKK 000,00
DKK 000,00
u63mfuxw99g
byrv3j28l6mjdesh591ri8u6cnwpub57
at95kwvm7chgp62dwfmunl
DKK 000,00
DKK 000,00
sk2ppgk2rio
3lykymwn593bcc8k46diggyvgpp3akqah
imqs2mesbq77iutuvi20b
DKK 000,00
DKK 000,00
x5rqzagbjph
ankxzmmfr42qyl5o4yuvyz3ruf4emntr
nf9w3jtdbm43qvzohbhvj
DKK 000,00
DKK 000,00
9usqdae98nf
wn80t5m5tdlf68etvq4qj5ruge7ia2
m1rgdikc6ep7xbai3khnua
DKK 000,00
DKK 000,00
