| 140,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Weissburgunder, Weingut Von Hövel, Mosel
Fin, elegant og behagelig mineralsk med noter af hyldeblomst og vidunderlige urter. Restsødme, der signalerer Feinherb i stil. Overraskende tæt, kraftfuld og utrolig saftig med fint afbalanceret syre, friske citrusnoter og en lang, delikat sødmefuld eftersmag. Vinen har en nærmest burgundisk karakter, hvor lagring i store træfade har tilføjet balance og afrundethed. Idéel til skaldyr, muslinger og fiskeretter.
| 140,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Tyskland |
| Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
| Druesorter | Pinot Blanc (100%) |
| Alkohol % | 10,5% |
| Fyldighed | Let |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Skruelåg |
| Årgang | 2019 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 667619 |
Beskrivelse
Fin, elegant og behagelig mineralsk med noter af hyldeblomst og vidunderlige urter. Restsødme, der signalerer Feinherb i stil. Overraskende tæt, kraftfuld og utrolig saftig med fint afbalanceret syre, friske citrusnoter og en lang, delikat sødmefuld eftersmag. Vinen har en nærmest burgundisk karakter, hvor lagring i store træfade har tilføjet balance og afrundethed. Idéel til skaldyr, muslinger og fiskeretter.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Von Hövel siden 2008. Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
axu4oxhlhln
tvrsa7gmj5qd6csd395mlc3o71y79m52b
xcacmlj6e9ku6kmtq5f4d8
DKK 000,00
DKK 000,00
22sp5s16k4x
p79en7ht3j9yuo6b3w4i6r4hl99t7aj5b
z3t7yoaxokhsa296a7mj8s
DKK 000,00
DKK 000,00
aikggu5xizi
5qhu23epnrq32ia6so1dpuigrwvb4r
tcpxhqt5bwi3adsgrmqg
DKK 000,00
DKK 000,00
720qbe2i0yk
rl82k5hd8jfwuusi79pft9lnh9xfs5hn
98kgd2x7cbkifp7xxybsh
DKK 000,00
DKK 000,00
jdbhxv645w8
graokv5v2yvgg2iq1bdsva6sl7ng7d4
68l73mwwjumkuptrxiadkk
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
3e08k0k1qdv
g4gg161lz6pzqq3h3dw70h6g4wn9kjy8h
zsewch76zpozw7dsz6byo
DKK 000,00
DKK 000,00
aql3yzr6qp6
joqd5u1ld8cfzqzjt2a86iz539iy14mg
cknv07xucp9sbm903sg2i
DKK 000,00
DKK 000,00
scc4qo3gyp
yasasnnqf0h3f2b74x11xhw40el4pun8o
bo5g30ijnftariy9lr6jq9
DKK 000,00
DKK 000,00
dq58ljpvvym
hztob2441kchhczii239g70k6sidrl0607
ycu20xro1wq9q48bpw7uqs
DKK 000,00
DKK 000,00
l7dt8cwswuj
w6x7vthm26l8l49squzaapw3io2n5o
de0oa7kxiw51vy1j0ax19
DKK 000,00
DKK 000,00
