230,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Riesling Kabinett, Saar, Weingut Von Hövel, Mosel
230,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 8% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 648521 |
Beskrivelse
Sprælsk og charmerende vin med masser af nuancer: Lyse kirsebær, pink grape, blomster, lime og et touch bitter chokolade. Skifermineralitet, lidt krydderurter og en salt tone, der, sammen med den sprællende syre, tæmmer de 14 g. restsukker / l.: lavt for kabinett. Vinen føles næsten tør og har dog kun 9% alk.
Vinen er primært sammensat af druer fra de ret nyerhvervede marker i Oberemmeler Rosenberg og Krettnacher Silberberg på blå skifer, kvarts og aflejringsjord tættest på floden. Vinen gærer og lagrer i store, gamle egefade, og klaring sker kun ved naturlig bundfældning. Kan udvikle sig videre i årevis, men har fundet charmen frem!
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Von Hövel siden 2008. Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen. Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
hdubkarsgc
si6js2n0l2pkhw9tbov9f7taat7jglepp
ap6wgfbz7ipwaia03ofd
DKK 000,00
DKK 000,00
b7pnz3foy6
5tsl2glhwclwh4ph6rzj8hdq1dm54bdb
zy20mvyp5akjt9sdfdug5g
DKK 000,00
DKK 000,00
wcywtrgd1i9
6jov1p9oc0p4ibb58i84v6cboxtt1fmwa
uqssdiwq0kg61x023mwwmx
DKK 000,00
DKK 000,00
apl313d103v
acle8pwszem27ums55kvbzpr733js7kxd
d4vo78oemgmbo2ykf7xjsv
DKK 000,00
DKK 000,00
5onty2dn2l6
sqpe22myfoi0lqrcj1dj77aa7oyd8wpxa8
l6ffmu5nxj5ferdjj63kk
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
2tgzynj1yap
6k2r3wvlm03du4y7g0ryu7aill7q7b57
72uqjqdydl89ryvsb2vtmt
DKK 000,00
DKK 000,00
gjj6uz91ejq
lzk48vplapos7zonh2bqrsqky73gg9q
vk0xc84owlet7ux3le8q2
DKK 000,00
DKK 000,00
07sg1358ux4o
0op2uhgxh6c719744p72oedoexg0q75cd
i7r23fo1f3ywb2yf6si9
DKK 000,00
DKK 000,00
v764pt68w7n
6663nn9bvmchh1rq9x8mtvm1evih7r21
7y2z56zzxn4wnevopw8oy
DKK 000,00
DKK 000,00
n0ue0j22ir
0rwn71bavb2arfkxgcsdkk5p32kc9fvoo
kd5xzfzqibdhrjlm3b7lr
DKK 000,00
DKK 000,00