Et pragteksempel på den verdensklasse kvalitet, som har gjort huset berømt. Vinen er kompromisløs med ekstrem koncentration fra årgangens bedste druer fra de ældste vinstokke. I munden er den en eksplosion af vilde mørke bær, noter af krydderier og Middelhavsurter. Nok er Nardo mørk og powerfuld, men den er samtidig elegant og imponerer med sin exceptionelle balance og renhed. Det er en vin, der vil klæde retter med vildt og de bedste udskæringer af rødt kød.
Den udtrykker perfekt druerne Sangiovese (75%), Malvasia (15%) og Cabernet Sauvignon (10%) og emmer af topklasse italiensk Middelhavsvin. De nøje udvalgte druer kommer fra 25-40 år gamle vinstokke, der vokser i fossilet ler 80 m.o.h. Udblødning sker i 20-30 dage afhængig af druetypen. Malolaktisk gæring i store franske egefade. Herefter lagring 8-9 måneder i store franske fade efterfulgt af 12 måneders lagring på flaske.
"Montepeloso er kommende superstjerne på den Toscanske kyst" - skriver vinanmelder Antonio Galloni.
"Et resultat... som skyder Montepeloso ind i eliten af italiensk ønologi." - skriver Gambero Rosso.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Montepeloso 2023. Montepeloso ligger tæt på byen Suvereto i Maremma i Toscana lige syd for Bolgheri. Visionen er at skabe enestående vine fra den toscanske kyst – en række af ”Supertoscanere” af høj klasse lavet på en række forskellige druer, som huset mener giver vine med det udtryk af Middelhavet og Italiens unikke karakter, som de ønsker. Vinene har power og finesse, men de er ikke tunge.
Montepeloso opnår dette gennem de bedste terroirs, som huset selv definerer som både naturlige og kulturelle overvejelser: Det udtrykker måden, hvorpå de fortolker de naturlige karakteristika af et område - en proces som kræver både ydmyghed og beslutsomhed. Når det lykkes dem at mestre denne balance, er belønningen vine, som omfavner karakteren af terroiret så vel som temperamentet af dem, der dyrker det og laver vinen.
Huset har 30 hektar, som ligger i terrasser på de let bølgende skråninger mellem 50 og 200 meters højde. Her dyrker Montepeloso druerne Montepulciano (32%), Sangiovese (28%), Cabernet Sauvignon (20%), Alicante (8%), Marselan (5%), Malvasia Nera (4%), Alicante Bouschet (3%). Jorden er rig på mineraler karakteriseret af Silex, der er typisk for området.
Beliggenheden af markerne er unik til vindyrkning, da solens stærke varme afbalanceres af en konstant brise fra havet, der bidrager med både en nedkølende effekt, en friskhed og et saltpræg til druerne. Jorden giver vinen krydrede noter og dets karakteristiske lokale udtryk.
Fabio Chiarelotto købte vingården i 1999, og han døbte den Montepeloso, der signalerer højderne, der omkranser vingården. Han er perfektionist helt ud til fingerspidserne, og det skinner igennem i arbejdet i både mark og kælder med at få det maksimale fra terroiret med over i flasken. I 2007 købte entreprenøren Silvio Denz sig ind i Montepeloso. Han bringer en masse erfaring med international vinhandel med sig fra vingårde i Bordeaux og Katalonien.
Siden 2000 har Fabrizio Moltard stået for arbejdet i kælderen. Han har tidligere arbejdet med de berømte vingårde Frescobaldi og Angelo Gaja. I tillæg til sit arbejde i kælderen, styrer Fabrizio også arbejdet i marken.
Begrebet Supertoscaner bliver brugt om vine, der bliver fremstillet af druer dyrket i Toscana, men som hovedsageligt er på ikke-lokale druesorter. Tilbage i 1970'erne var en gruppe ambitiøse producenter frustrerede over bureaukratiet inden for Italiens vinlovgivning, og de begyndte at fremstille vine med "internationale druer" som Merlot og Cabernet Sauvignon. Da det ikke var tilladt i DOC, blev vinene deklassificeret, og i dag har de betegnelsen IGT. Mange af vinene er sublime og kendt for deres høje kvalitet.
"Dette er fascinerende, forførende vin udmærket ved sin enestående karakter - mere end bare en anden Cabernet eller Merlot." – udtaler Jancis Robinson om Montepeloso.