500,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Oberemmeler Hütte Auslese Riesling, Weingut Von Hövel, Mosel
Flot harmoni og intensitet. Moden abrikos, passionsfrugt, kandiserede citrusfrugter og fine krydderurter i duften. Smagen er saftig og tæt med moden frugtsødme, klar struktur og forfriskende syre. Mineraliteten er kølig og præcis med en salt længde og delikat mildhed. Restsukkerniveauet er på 98 gr./l. Moden, men fuld af energi - en Auslese med dybde, elegance og stort potentiale; Von Hövel giver den selv et drikkevindue helt frem til år 2100+!
500,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 7,5% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 649217 |
Beskrivelse
Flot harmoni og intensitet. Moden abrikos, passionsfrugt, kandiserede citrusfrugter og fine krydderurter i duften. Smagen er saftig og tæt med moden frugtsødme, klar struktur og forfriskende syre. Mineraliteten er kølig og præcis med en salt længde og delikat mildhed. Restsukkerniveauet er på 98 gr./l. Moden, men fuld af energi - en Auslese med dybde, elegance og stort potentiale; Von Hövel giver den selv et drikkevindue helt frem til år 2100+! Meget alsidig. Ideel til letkrydrede retter, blåskimmelost og som kontrast til frugtagtige desserter.
Druerne er høstet i slutningen af oktober. De presses blidt og langsomt før gæring med naturlig gær og lagring i store, gamle egefade. Klaring kun ved naturlig bundfældning i de gamle fade. Oberemmeler Hütte er - sammen med Scharzhofberg - vingårdens midtpunkt: En historisk førsteklasses Grand Cru i eneeje. Dens 5,8 hektar i en stejl sydøstlig beliggenhed ligger over Saar, kun en kilometer fra Scharzhofberg. Indflydelse fra stærke vinde, forvitret blå devonsk skifer, blandet med kvartsitårer, karakteriserer vinenes kølige, præcise mineralitet og fine skiferkrydderi. 100% Riesling, gamle vinstokke med dybe rødder og en ekstraordinær biodiversitet med kamille, timian og vilde urter karakteriserer terroiret. Vinene er elegante, komplekse og stramme - med kølig finesse, salt friskhed og eksotisk karakter.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og vingården er certificeret bæredygtig med den tyske Fair 'n Green certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
2017 i Mosel var en turbulent årgang, som krævede rigtige valg både i marken og senere i kælderen. En varm marts satte skub i knopskydningen, især i lavereliggende marker, så frosten, der ramte Mosel 20. april, gav store tab flere steder. Mange vinstokke remonterede / satte nye skud, som nødvendiggjorde flere gennemgange af samme marker under høsten.
Midtsommeren var fin og vejrmæssigt afbalanceret, bortset fra en voldsom haglstorm i MidtMosel, så druerne havde potentiale for topkvalitet. En våd september gav nogen gråråd og Botrytis, som fordrede hurtigt markarbejde mange steder. Temperaturfald sidst på måneden mindskede faren og gav mere ro til høsten i oktober, hvor den meget høje syre faldt noget igen.
En årgang med variabel kvalitet men rigtig mange strålende vine, hvor både frugtkoncentration og syre er høje. Der er også lavet mange ædelsøde vine, høstet sidst i oktober. Bifloderne Saar og Ruwer's vine fra topproducenter er ofte de mest elegante og bedst balancerede med et langt liv foran sig. Fx. kalder "Mosel Fine Wines" Von Hövels kollektion for "klart den bedste i en generation".
Auslese anvendes til at beskrive en kvalitetskategori af tysk vin, især Riesling. Selve ordet betyder "udvalgt", og vinen laves af nøje udvalgte håndplukkede drueklaser, der er meget modne.
Traditionelt set er Auslese-vine lavet af druer, der er blevet ramt af ædel råddenskab, der skaber en koncentreret og kompleks smagsprofil. Ved denne Botrytis-infektion kommer der sprækker i drueskallen, så vandet evaporerer, hvilket koncentrerer sukkerindholdet i druerne. I sidste ende resulterer det i en vin med en naturlig sødme og intensitet.
Auslese-vine er klassificeret som en af de højere kvalitetsniveauer inden for den tyske Prädikatswein-system. De kan variere i sødme og stil fra semi-tørre til søde vine afhængigt af druernes sukkerindhold og vinifikationsmetoder. Disse vine er kendetegnet ved deres komplekse aromaer, friske syrestruktur og evne til at aldre smukt over tid.
Auslese-vine er velegnede til at ledsage desserter, foie gras eller krydrede oste, men de kan også nydes alene som en aperitif eller som en lækker afslutning på et måltid.
Relaterede produkter
w0f4wnxuhe
deqk0a5icq7db7tk39361mzne3604udz
8j91n4squpl7b7ni0v1i9
DKK 000,00
DKK 000,00
3tx3o6qu7jd
c898djypaevympdwx8x3lh01awtwdl031k
af6nd55oamlthbbriiwarp
DKK 000,00
DKK 000,00
18zqfg39r03
2lq6xn951soevilqi9kkhdun3k5osm39r
oyyafbpgq6hi3q4trftpi
DKK 000,00
DKK 000,00
buuz5muruvg
y1lwvrgsvt9ac7voijqid6tqlelm83x1c
2ua20ky6zmt0owfkr4mli4i
DKK 000,00
DKK 000,00
u8hcov4kbj
grgxcobf4ci65eylv921av890g83egch
senq3kxzghpao7lqoe3ql
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
0drhidmaige
0xqqyppvotbofyhx0jxo8kueunzk6knaa4
oneywk3qupnoc1o7eaf0s
DKK 000,00
DKK 000,00
b0zlb0qvuu
7zk0phji4ihsdic1nv55lmjfjk0ztpes
vkyrn4dl1xik3bxct3eea
DKK 000,00
DKK 000,00
stwfphyuxx
8q9345667magtia6737ywee5pn7eyonv
2snixgxoemcdysuwjim2ob
DKK 000,00
DKK 000,00
z4776k0w7g
sqla1cydfkernesix02fd8j6ewaq5v3sb
22dus5th8ir0c708vc2a81
DKK 000,00
DKK 000,00
f8d1nvluq4l
ihtvzqck67ex78abxbu34ehx57n11b7as
jhk6pm2h3aepiw1788e8b
DKK 000,00
DKK 000,00